Der er en diger kritik af Energi-, Forsynings- og Klimmaministeriet på vej fra de danske Statsrevisorer, som i dag har offentliggjort sin undersøgelse af den omdiskuterede energispareordning.

I rapporten fremgår det blandt andet, at ministeret har forsømt sin opgave med at sikre, at energiselskabernes indberettede energibesparelser lever op til energispareordningens regler, og videre at man ikke har sørget for, at energibesparelserne er sket til den lavest mulige pris.

De to mangler i forvaltningen finder Rigsrevisionen henholdsvis "meget utilfredsstillende" og "utilfredsstillende."

Ordningen skulle have været både en nem og billig genvej til et grønnere Danmark, men manglerne i tilsynet med ordningen har blandt andet betydet, at omkostningerne til energibesparelserne er steget væsentligt – ca. 25 % i perioden 2010-2016.

"Statsrevisorerne bemærker, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kontrol og tilsyn har været særligt væsentligt, fordi energiselskaberne ikke har haft økonomiske incitamenter, hverken til at indberette korrekt eller til at realisere energibesparelserne til færrest mulige omkostninger. Energiselskaberne har fået dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen over forbrugernes el-, naturgas- eller varmeregning. Statsrevisorerne gør opmærksom på, at den nuværende ordning på ingen måde fremmer en omkostningseffektiv administration af energispareordningen," hedder det i beretningen.

Formuleringen af Rigsrevisionens kritik er den sjette mest alvorlige ud af en skala på ni.

Revisorerne fremhæver især, at tilsynet ikke har været tilstrækkeligt, selvom der har været indikationer på urent trav. De årlige stikprøvekontroller på området har vist højere og højere fejlrater i selskabernes indberetninger, ligesom man heller ikke har reageret på gentagende henvendelser om mistange om misbrug af ordningen. Samtidig er det ikke blevet kontrolleret, om de ofte store energikoncerner ulovligt har købt energibesparelser af sig selv til overpris.

Endelig undrer man sig over, at en tredjedel af energiselskabernes indsats har været rettet mod husholdningerne på trods af, at den del af indsatsen samlet set ikke giver samfundsøkonomisk overskud.

Statsrevisorerne har i undersøgelsen ikke afdækket omfanget af misbruget.

Beretningen indeholder en række eksempler på en til tider massiv misbrug med ordningen:

"Blandt de gennemgåede audit var en audit af et selskabs energibesparelser i 2013. I auditrapporten fremgår det, at auditor anbefalede selskabet ikke at indberette 7 konkrete energisparesager, fordi auditor vurderede, at de ikke levede op til reglerne i energispareordningen. Til sammen udgjorde de 7 sager 66.507 MWh energibesparelser, hvilket svarer til ca. 2 % af det samlede energisparemål (for alle energiselskaber) for 2013.

Ministeriet har på vores anmodning bedt selskabet om at redegøre for, hvordan selskabet reagerede på auditors anbefaling. Selskabet oplyser i sin redegørelse, at selskabet for 6 ud af de 7 sager har fremsendt supplerende dokumentation til auditor, som ikke har haft yderligere bemærkninger efterfølgende. For den 7. sag har energiselskabet oplyst, at selskabet har korrigeret for i alt 3.090,6 MWh i henholdsvis 2014 og 2017. Ministeriet har ikke undersøgt de enkelte sager yderligere.

Det har således været op til selskabet selv at afgøre, om selskabet var enig med auditors vurdering," hedder et eksempel.

Et lille lyspunkt i den ellers nedslående beretning er dog, at der i år blev taget affære.

"Statsrevisorerne finder det på denne baggrund særdeles relevant, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i juni 2017 har ændret reglerne og styrket tilsynet med energispareordningen," hedder det.

Energistyrelsen anmelder 10 selskaber for bedrageri Energitilsynet opretter center for energibesparelser

S kalder Lilleholt i samråd om energispareordning - igen

Branchen hilser anbefalinger velkommen, men…