Hvad handler skænderiet om?

Den nuværende støtteordning for vindmøller løber ud den 21. februar næste år. Så politikerne skal finde ud af, hvad der skal ske fra det tidspunkt, og indtil den næste store energiaftale for det kommende årti træder i kraft.

Regeringen har foreløbigt spillet ud med en ordning, der afsætter knap 1,3 mia. kr. til at få opført 200MW vedvarende energi de kommende to år. Det skulle Folketingets partier diskutere på et morgenmøde i dag, torsdag, men den lovede aftale udeblev.

Med hvad handler skænderiet egentlig om?

Regeringen vil have mest muligt grøn energi for pengene. Men for den betyder det ikke helt så meget, at der opføres mest muligt, som at budgettet holdes.

Industrien vil have mest mulig grøn energi for pengene. Men for den betyder det ikke helt så meget, at budgettet holdes, som at der opføres mest muligt.

Ok, det lyder lige lovligt forsimplet. Hvad siger parterne selv?

Regeringen har foreslået at der laves to teknologineutrale udbud, hvor sol og vind skal kæmpe om pengene. Konkret skal udbuddene fungere på den måde, at vinderne byder ind på at få et lille beløb oven i elprisen, hvor dem, der byder lavest, sjovt nok vinder.

Vindmølleindustrien bryder sig i virkeligheden ikke om det med teknologineutralitet. Men den kan godt se, at det ikke er politisk opbakning til at få det droppet og har i stedet fokus mod udbudsmodellen. Her foretrækker industrien at der skal bydes ind på en fast afregning inklusiv elprisen. En såkaldt contract for difference-model magen til den, der f.eks. bruges ved udbud af havvindparker og i Tyskland.

Derfor har lobbyorganisationen lavet en analyse, der viser, at man på den måde kan få langt mere kapacitet for de 1,3 milliarder. Det skyldes, at investorerne ikke påtager sig stor risiko, når de er sikret en fast afregning, og derfor behøver lavere afkast for at afdække risikoen – og dermed bliver budpriserne lavere. En betragtning Dansk Industri er enig i.

Lyder det ikke også meget godt?

Det mener regeringen ikke. Derfor fremlagde den onsdag et modsvar om, at industriens antagelser var urealistiske. Og at hvis budpriserne virkelig ville blive så lave, så måtte det jo også gælde for regeringens model, og dermed ville der blive bygget mindst lige meget sol og vind med den.

Passer det?

Nej. Hele humlen i industriens argument er, at deres model vil føre til billigere priser, fordi investorernes risiko er mindre. Derfor giver det ingen mening, når regeringen overfører de antagelser til deres egen model, hvor risikoen for investorerne er højere på grund af de svingende elpriser. Det er i virkeligheden ret simpelt.

Hvorfor svarer regeringen så sådan?

Når investorernes risiko er mindre i industriens forslag, er det fordi risikoen er overført til staten. Så hvis elprisen bliver lavere end forventet, koster det befolkningen flere penge. Det var slemt nok dengang beløbet blev opkrævet via PSO-tariffen på forbrugernes elregning, men nu skal en eventuel ekstraregning betales direkte på finansloven. Den slags ubehagelige usikkerheder kan de slet ikke lide i Finansministeriet.

Finansministeriet? Er det ikke der chefen for Energidepartementets energikontor er skolet?

Jo, den er vist god nok.

Men er det så regeringen, der er de onde, og Vindmølleindustrien de gode?

Nej, det ville være synd at sige. Vindmølleindustrien har også deres cowboytricks i ærmet.

Skyd løs!

Et af dem handler om fremtidens elpris. Den er central i organisationens udspil, for jo højere elpris, desto mindre behov for statsstøtte, hvis man regner med en fast afregningspris. Her peges der på Energistyrelsens fremskrivning, der viser, at elprisen vil stige og i 2025 være på 30,9 øre/kWh og dermed rigelig høj til, at der slet ikke er behov for støtte.

Er det ikke meget reelt, når det nu er myndighedernes egne tal, der bruges?

Måske. Men den fremskrivning er i praksis kun vejledende; i styrelsens grundforløb er elprisen i 2025 ganske vist 30,9 øre/kWh, men det er angivet med en usikkerhedsmargin på 50 pct. Så reelt aner ingen, hvad den præcise elpris bliver. Det er værd at huske på, at sidste års store ballade om de stigende PSO-tariffer i høj grad skyldtes at myndighederne – og politikerne – groft overvurderede elpriserne, da det seneste Energiforlig blev indgået i 2012.

Men siger Vindmølleindustrien ikke, at politikerne selv har stor indflydelse på, hvad elprisen bliver?

Jo, men det er en tilsnigelse af sandheden.

De danske politikere har godt nok en vis indflydelse f.eks. ved at være med til at bygge elkabler til udlandet og tilskynde til øget elforbrug ved at sænke afgifter. Begge dele vil få prisen til at stige.

Men det, der for alvor vil batte, handler om at få fikset EU’s CO2-kvotemarked, få hævet kulprisen og få styrket de indre elforbindelser i Tyskland, hvilket regeringen kun har begrænset indflydelse på. Ja, og sørge for at der ikke falder så meget regn i Norge, hvilket nok bliver endnu sværere at sikre. Selv om Lars Chr. Lilleholt dog var i audiens hos paven forrige år.

Herre jemini! Og jeg, der troede at lave elpriser var positivt.

Tjaeh, det meste er alligevel afgifter. Men det er i hvert fald ikke godt for det store forkromede og for alle teknologier statsstøttede elsystem, hvis priserne er unaturligt lave. Det spiller i øvrigt også sammen med et af regeringens argumenter om, at faste afregningspriser vil medføre, at der ikke vil blive opført anlæg på Sjælland, selv om elprisen der er højere end i resten af landet.

Har den en pointe i det?

I teorien, ja. I praksis er det nok mere tvivlsomt, hvor stor betydning, det vil have. Som det er nu, er det jo ikke fordi man uden problemer får lov at placere sine anlæg, hvor forholdene er bedst. Det kan man bare spørge vindudviklerne rundt om i kommunerne om.

Derudover kan man indvende, at det nok kun vil være de store selskaber, der har musklerne til at kunne vælge, om de vil placere en vindmøllepark i Jylland eller en solcellepark på Sjælland.

Nå ja, jeg har da helt glemt solenergien! Har alt det her nogen betydning for den?

Ja, her vil man nok foretrække regeringens model. Strømmen fra solceller er lidt mere værd end den fra vindmøller, fordi der er rigtigt meget af den, når det blæser. Det betyder, at solceller de facto får lidt mindre ud af en fast afregningspris end vindmøller.

Og hvad mener politikerne om alt det her?

I oppositionen foretrækker SF og de Radikale den faste afregningspris, fordi de vil have mest mulig vedvarende energi. Det hælder Socialdemokratiet også kraftigt mod, i hvert fald så længe regeringen ikke har forklaret sin model bedre.

Omvendt kan regeringen regne med Dansk Folkepartis støtte, hvilket teknisk set sikrer dem et flertal. Den vil dog nok svært foretrække et bredt forlig, da det ulig ser lidt dumt ud at bryde energiforligkredsen på noget, der trods alt kun gælder for to år.

Men endnu er ingen villige til at give sig.

Så hvad kom er der ud af torsdagens morgenmøde?

En gensidig forsikring om, at parterne er lige så uenige som før. Næste møde i energiudvalget er sat til slutningen af september, og foreløbigt er der ikke indkaldt til nogle ekstraordinære møder inden da.

Lilleholt skyder vind-industriens støttedrømme ned

Vindbranchen: Støtteforslag er uforståeligt, uambitiøst og unødvendigt dyrt

Regeringen vil reducere udbygningen af sol og vind med mere end to tredjedele