Intet land er bedre til at fremme grøn energiteknologi end Danmark. Det konkluderer WWF og Cleantech Group i den nye rapport Global Cleantech Innovation Index. Det er en dansk fremgang på fem pladser i forhold til den seneste lignende rapport fra 2014.

"Flot at Danmark ligger helt i top," indleder klimachef for WWF, John Nordbo, før han bruger et par ord på at bemærke, at pokalen ikke nødvendigvis er til evigt eje.

"Topplaceringen trues imidlertid af nedskæringer. Det flotte resultat skyldes nemlig bl.a., at Danmark indtil 2016 afsatte i omegnen af 1 mia. kroner om året til energiforskning. Det beløb blev halveret i 2016 af V-regeringen, og den udvikling er ikke fanget i rapporten, da den bygger på tal fra 2013-2015. Var 2016-udviklingen medtaget, havde vi næppe opnået en førsteplads."

I den første finanslov efter det seneste valg blev især forskningspuljen Energiteknologisk udvikling og demonstration (EUDP) således justeret ned fra 402 til 57 mio. kr. årligt. Beløbet blev både i dem finanslov og den efterfølgende piftet noget op med enkeltårsbevillinger fra forskningspuljen. Men kun op til knap det halve af niveauet i årene før.

Imidlertid er energiforskningen en stor driver for dansk eksport. Det viste allerede en rapport om EUDP-midlernes effekt fra 2015, og det er da også i høj grad evnen til at kommercialisere den grønne energi, der bringer Danmark i front i den nye opgørelse. I den del af matricen scorer Danmark helt suverænt karakteren 5,19, hvor de næstbedste lande bedømmes til 4,34 (Singapore) og 3,98 (Sverige).

Minister undsiger eksportgevinst fra forskerpulje

I kommercialiseringskategorien indgår også mængden af grønne energiselskaber og det høje antal jobs, de skaber. På de øvrige parametre vurderes Danmark til at være fjerdebedst, når det kommer til antallet af patenter, men den begrænsede adgang til venturekapital bringer placeringen for emerging cleantech ned på en 11. plads.

Men når duksepladsen foran Finland og Sverige alligevel er sikret, skyldes det altså også en topplacering i cleantech-specific drivers. Den er betinget af niveauet af lovgivningsmæssig støtte, hvor tiltrækkende markedet i landet er for investeringer i vedvarende energi og altså budgettet til forskning og udvikling. Men altså målt i perioden 2013-15.

Imidlertid har regeringen med deltagelsen i det såkaldte Mission Innovation forpligtet sig til at fordoble forskningsbudgettet i 2020. Da aftalen blev indgået umiddelbart efter klimaaftalen i slutningen af 2015 vil det sige 580 mio. kr., der især skal kanaliseres gennem førnævnte EUDP. Men det er for lidt og for snævert, mener John Nordbo.

"På forskningsområdet skal vi minimum tilbage til, at der årligt afsættes en milliard kroner til grøn energi. Og det er den samlede pulje til energiforskning, som skal styrkes – ikke en enkelt af forskningsprogrammerne, sådan som regeringen har lagt op til," siger klimachefen.

Energiminister: Jeg kan ikke bruge penge jeg ikke har

Energibranchen råber på mere offentlig forskning

Trods store løfter har EUDP kurs mod mikroskopisk løft