Regeringens klimapolitik får Danmark til at miste grøn førsteplads

Efter fem år som verdens grønne duks høvles Danmark ned på 13. pladsen i ny, international opgørelse. Regeringens "klimapolitiske kovending" får hele æren.
Foto: /ritzau/Philip Davali
Foto: /ritzau/Philip Davali

For et lille land som Danmark kan det være svært at gøre andre end os selv interesseret i vores indenrigspolitik. For i en verden, hvor USA vælger Donald Trump som præsident, briterne stemmer sig ud af EU og Tyrkiet anholder civile i titusindvis sker der bare ikke så meget epokegørende i vores lille andedam. Men nu er det lykkes for den danske regering at gøre indtryk på det store udland.

Organisationerne Climate Network Europe og Germanwatch fremhæver således eksplicit den danske klimapolitik i den netop udkomne udgave af deres årlige Climate Change Performance Index.

"Danmark, indeksets førende land gennem de seneste fire år, oplever allerede konsekvenserne af sin klimapolitiske kovending med et dramatisk fald i rangeringen til en 13. plads i år," siger direktøren for Climate Action Network Europe, Wendel Trio således.

I sig selv er udviklingen imponerende nok. Men et grundigere blik på de fem parametre, der udgør den samlede vurdering, sætter blot den danske præstation yderligere i relief.

For Danmark ligger i den bedste kategori tre af klasserne – "energieffektivitet", "grøn energi" og "udvikling af emissioner" – mens det bliver til en placering i næstbedste række, når det kommer til selve udledningen af klimagasser. Når det alligevel er lykkes at gøre en topplacering til en plads som nummer 13 skyldes det altså udelukkende en klimapolitik, der kun vurderes værre i 7 lande kloden over.

"Den drivende faktor bag Danmarks tilbagegang er dets politiske rangering," konstateres det i rapporten.

"Landet lider enorme tab på dette område, hvilket degraderer det til den nederste gruppe i politik-kategorien. Landeeksperter kritiserer, at den nye regering ikke længere aktivt støtter mange af landets tidligere mål."

Af disse mål nævnes skrotningen af den planlagt udfasning af kul i 2030, målet om 100 grøn energi i el- og varmesektoren i 2035 og målet om 40 pct. reduktion i drivhusgasser i 2020. Men også polemikken omkring de kystnære vindmøller har man lagt mærke til ude i verden.

"Regeringen forsøger at trække sig ud af allerede aftalte havmølle-projekter såvel som af investeringer i elektrificeringen af jernbanen for i stedet at støtte opførelse af motorveje. Ved at gøre det, sætter den nuværende regering sig for at begrænse eksisterende aftaler om at reducere udledninger," konstateres det.

Lilleholt: Vi har fået noget fra hånden

Danmark er i top på global klimaliste ...meeen

Rapport: Danmark er igen klimaduks

Danmark udbygger føringen som verdens klimaduks

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også