EnergiWatch

Rapport: Danmark er igen klimaduks

Den årlige rapport Climate Change Performance Index sætter en tyk streg under Danmarks position som klimaduks.

Foto: Falck Renewables

Danmark er verdens førende land, når det gælder klima- og energipolitik.

Det viser den årlige rapport Climate Change Performance Index. Den måler landenes indsats for at skrue ned for C02-udslippet samt for at øge brugen af vedvarende energi og for at have en klimavenlig politik nationalt såvel som internationalt.

Rapporten er offentliggjort i forbindelse med FN's klimamøde i Perus hovedstad, Lima, - den såkaldte COP20. Det er tredje år i træk, at Danmark indtager førstepladsen på indekset.

Ifølge klima- og miljøchefen i Verdensnaturfonden WWF, John Nordbo, gør førstepladsen Danmark interessant for andre lande, der kigger mod Danmark i forbindelse med klimavenlige energiløsninger.

"Folk er stærkt interesserede i den teknologi, vi har og kan levere, og det giver på den måde også store erhvervsmuligheder. Det er virkelig vigtigt, at der er lande, som viser sig som foregangslande og viser, hvordan det skal gøres," siger han til Ritzau.

Selv om Danmark er lille af størrelse, har vi en stor stemme i klimadebatten, understreger klimachefen.

"Vi har en tendens til at sige, at vi er et lille land i verden, og at vi ikke betyder så meget, og at det er alle mulige andre lande end os, der bestemmer verdens gang. Det er det ikke. Vi bestemmer også verdens gang," siger John Nordbo.

Også klima- og energiekspert i Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen roser Danmark for at have den grønne førertrøje på i klimapolitikken.

"Det er vigtigt, at verden har foregangslande, som kan vise, at det faktisk kan lade sig gøre at omstille til et klimavenligt energisystem og samtidig fastholde konkurrenceevnen, og her er Danmark et rigtig godt eksempel, som mange lande holder øje med," siger han.

Rapporten er udarbejdet af miljøorganisationerne Climate Action Network Europe og German Watch med det formål at vise, hvad verdens lande gør for at mindske udledningen af CO2 og at satse på vedvarende energi med videre.

Listen er konstrueret således, at man holder de tre øverste pladser fri. Det er miljøorganisationernes symbol på, at verdens lande ikke gør nok mod klimaforandringerne.

Selv om Danmark ligger i top i kampen mod klimaforandringer, er Danmark også et af de lande, der tærer mest på klodens ressourcer.

Verdensnaturfondens Living Planet Report 2014 viser således, at Danmark ligger nummer fire over de lande, der er størst forbruger af naturressourcer målt per indbygger.

Samtidig viser en opgørelse fra de amerikanske energimyndigheder på baggrund af tal fra 2010, at Danmark er i den øverste fjerdedel blandt de lande, der udleder mest CO2.

Opskriften er ambitiøse klimamålsætninger for dansk energieksport

Strid om, hvor grøn biomassen reelt er

Biomasse truer klimamål

Helveg tror på dansk vind-eventyr i Tyrkiet

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs