Hackere lammer ukrainsk elnet

I et voldsomt cyberangreb er det lykkedes for ukendte hackere at lamme store dele af det ukrainske elnet.
Foto: Atlas Copco
Foto: Atlas Copco

For første gang er det lykkedes for en gruppe af hackere at lamme dele af et nationalt elnet. Det oplyser de ukrainske myndigheder, efter et cyberangreb den 23. december efterlod et ukendt antal elkunder uden strøm. Det skriver Financial Times.

Angrebet fandt sted mod en række ukrainske elselskaber, og ramte blandt andet millionbyen Ivano-Frankivsk, der har 1,4 mio. indbyggere. Her var en stor del af kunderne uden strøm i flere timer den 23. december.

De ukrainske myndigheder har anklaget Moskva for at stå bag angrebet - beskyldninger der dog ikke er blevet kommenteret af russerne. Men tilsyneladende har hackerne benyttet sig af en såkaldt malware ved navn BlackEnergy, der tidligere er blevet brugt af russiske hackere mod vestlige energiselskabet - dog uden held.

Hackerangrebet har tilsyneladende primært haft som mål at skade softwaresystemerne hos de ramte elselskaber - intet tyder på, at der er blevet forsøgt stjålet oplysninger, skriver Financial Times.

Flere vestlige eksperter har længe advaret mod, at netop energiinfrastruktur kan blive et mål for fjendtligtsindede hackerangreb, og en række systemoperatører - herunder Energinet.dk - har intensiveret arbejdet med at øge datasikkerheden.

Energinet.dk: Vi kan ikke købe os til bedre it-sikkerhed

Dansk Energi: Der er behov for bedre it-sikkerhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også