Vestas kan håndtere tysk vindbremse

Vindambitionerne er skruet kraftigt ned i Tyskland. Irriterende, men overskueligt for Vestas, mener analytiker.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Planer om en voldsom trimning af Tysklands vindmølle-mål er træls for branchen, men der er ingen grund til at male fanden på væggen - i hvert fald ikke i forhold til Vestas.

Tyskland barberer vind-mål

Det mener vindanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

"Vestas har før håndteret skarpe reduktioner af vindmølletilskuddene på nøglemarkeder, som eksempelvis det spanske, og med sektorens klart mest globale tilstedeværelse står Vestas trods alt langt bedre end de fleste af konkurrenterne, når det kommer til afhængighed af enkeltmarkeder," skriver han i en kommentar.

Konkret planlægger tyskerne at sænke mål på 10 gigawatt (GW) offshorevind i 2020 og 25 GW i 2030 til 6,5 GW offshorevind 2020 og 15 GW ved udgangen af 2030. Et fald på 10 GW, som svarer til 25 Anholt-parker.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Tysk konkurrent hårdt ramt

Samtidig skal støtten til landvind reduceres, ligesom opsætningen af landmøller skal begrænses til vindrige områder i den nordlige del af landet. De nye mål er fremkommet i forhandlinger om et regeringsgrundlag mellem kristendemokratiske CDU, søsterpartiet CSU og socialdemokratiske SPD.

Nyheden om lavere vindmål sendte den tyske mølleproducent Nordex' aktiekurs ned med 15 pct. fra morgenstunden. Vestas-aktien er faldet godt 4 pct. ved middagstid i dag mandag.

Jacob Pedersen forudser, at de lavere mål sender det årlige marked i Tyskland for landmøller ned fra 2.000-2.500 MW til 1.500 til 1.800 MW.

"Det er bestemt håndterbart for Vestas," lyder det fra analytikeren, som fortæller, at selskabet sidste år opstillede 591 MW i nabolandet.

Nyt lavpunkt i Vestas' kinesiske nedtur 

Skidt signal

Uagtet tiltroen til, at Vestas holder kursen trods de sænkede tyske vindplaner, er Sydbank-analytikeren ærgerlig over tonerne fra Merkel & co.

"Rent politisk er signalværdien bestemt negativ, da Tyskland i mange år har været foregangsland, hvad angår succes med vindmølleinitiativer og støtteordninger. En resignation fra de tyske politikere legaliserer i vist omfang også slinger i valsen i andre europæiske lande".

Politikere fra både CDU og SPD siger, at de ændrede planer ikke kompromitterer Energiwende, landets store energiomstilling, der indbefatter et farvel til atomkraft og goddag til mere vedvarende energi.

Nyt lavpunkt i Vestas' kinesiske nedtur

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også