Usikkerheden på kabelmarkedet er steget

Et dårligt regnskab fra en fransk konkurrent kan være et vink med en vognstang om, at NKT heller ikke er kommet godt igennem tredje kvartal.
Foto: NKT
Foto: NKT
RITZAU FINANS

Usikkerheden om NKT’s marked er steget efter et skuffende regnskab fra den franske konkurrent Nexans.

Det skriver Aktieugebrevet.

NKT-aktien steg markant på halvårsårsregnskabet i begejstring over en tilfredsstillende udvikling med hensyn til ordreindgang og kapacitetsudnyttelse på koncernens nye fabrik i Køln, og dels udskiftningen af topchefen.

"I denne uge er der imidlertid dukket mørke skyer op i horisonten," skriver ugebrevet.

NKT-konkurrent i problemer

NKTs franske konkurrent Nexans har aflagt et rigtig dårligt 3. kvartalsregnskab. Blandt andet med en negativ organisk vækst på 1,9 pct. Det fik det franske selskab til at nedjustere og foretage en aktieemission.

NKTs aktier reagerede på Nexans meddelelse, der afstedkom et kursfald i Nexans-aktien på 15 pct., med et par dage med kursfald på et par procent.

"Faldet skyldes frygt for, at Nexans nedjustering signalerer hårde tider for det marked, som Nexans og NKT begge befinder sig på," skriver ugebrevet, men der er ikke direkte "read over".

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Aktieugebrevet venter ikke en tilsvarende dramatisk nedtur for NKT’s aktier som konkurrenten Nexans oplevede.

For det første kom nedjusteringen fra Nexans som et lyn fra en klar himmel for investorerne, som havde handlet selskabets kurs op med 46 pct. de seneste fem måneder.

For det andet har NKT som tidligere nævnt i lang tid været værdisat som et selskab, der ikke lever op til forventningerne.

Ugebrevet er dog alligevel nervøs og tror ikke længere på, at NKT vil nå ugebrevets kursmål på 330 kr. I stedet venter ugebrevet, at kursen vil sive ned mod niveauet omkring 250, hvor den sandsynligvis vil stabilisere sig.

Fredag lukkede aktien i 268,8 kr.

Der er dog mulighed for en optur.

"Hvis det viser sig, at NKT ikke rammes af det hårde europæiske marked i samme grad som det har været tilfældet for Nexans kan det betyde et væsentligt kursløft for NKT, idet kursmålet på 330 så igen kan komme i spil," skriver ugebrevet, men en negativ melding vil "trække tæppet væk under forventningerne til en styrket indtjening de kommende år". Så vil man kunne se kursen falde tilbage til niveauet for et år siden - omkring 170 kr.

NKT regnskabet ventes 20. november

Svensk storbank nedjusterer NKT

NKT: "Det er altså ikke Bambi på glatis"

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også