Klimaplan kan give vindmølle-boom

Det kan udvikle sig til lidt af en nabostrid, hvis regeringen vælger at gå videre med klimaudspillets forslag til opførelse af nye land- og kystnære vindmøller.
I idékataloget er der regnet på, hvilke effekter det har, hvis man inden 2016 opfører henholdsvis 200 MW nye kystnære vindmøller og 200 MW vindmøller på land på statsejet jord. I dag har man kun identificeret plads til 50 MW vindmøller på statsejet jord - hvor de øvrige 150 MW skal placeres, er altså et åbent spørgsmål.
Og sandsynligvis et spørgsmål, der kan føre til heftig debat, når naboer til kommende vindmøller skal høres om placeringen.
Billige landmøller
I klimaudspillet fastslås det, at prisen per ton CO2-reduktion vil være 489 kroner for de kystnære områder, mens den for landmøllerne kun vil være 55 kroner. Så rent økonomisk giver landmøllerne god mening. At finde pladsen til landmøllerne kan dog blive en udfordring. I 2009 gennemførte man en screening af de statslige arealer, hvor man formåede at finde potentiel plads til cirka 50 MW landmøller. Hvor pladsen til yderligere 150 MW landmøller på statslige områder skal findes, melder idékataloget ikke noget om.
Pris på klimaplan afhænger af EU's kvotesystem
I regeringens klimaudspiil tager man da også højde for, at særligt de mange nye landmøller kan blive vanskelige at gennemføre.
"Der kan endvidere være usikkerhed omkring det faktiske potentiale (for landmøllerne, red.), da der er betydelig modstand mod opstilling af nye vindmøller på land," står der i klimaudspillet.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Minister: Klimaplan skaber job
For abonnenter
Store forventninger til Lidegaards klimaplan
For abonnenter