Indiske mølle-ejere skal forudse vinden i 15-min intervaller

Efter stort blackout er nye regler trådt i kraft i Indien, så vindmølle-ejere skal forudsige morgendagens strømproduktion. Rammer forudsigelserne ved siden af, sanktioneres ejerne.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Vindmøller producerer som bekendt som vinden blæser, og det er ikke uden problemer.

Derfor tvinges vindmølle-ejere i Indien nu i stigende grad til også at agere meteorologer; vindmølleparker på over 10 megawatt (MW) skal forudse morgendagens el-produktion i 15-minutters intervaller.

Hvis forudsigelserne er mere end 30 pct. ved siden af, vanker der økonomiske sanktioner.

"Det er meget krævende at forudse i 15-minutters intervaller," fortæller indiske Tata Power Co., Indiens næststørste vind-developer, til Bloomberg.

Sidste år led Indien af verdens største blackout, da nettet kollapsede i to hele dage, og halvdelen af landets 1,2 mia. mennesker var uden strøm. Elnettet har vanskeligt ved at håndtere den svingende sol- og vindproduktion, der er næsten fordoblet på fem år og nu udgør 20 gigawatt (GW).

Sure indere kan bremse Vestas-efterforskning 

Developeren Tata Power Co. anslår, at det kan koste en 100 MW vindmøllepark 4,2 mio. dollar om året at forudse i dag, hvordan vinden blæser i morgen.

"Developere vil se det som et yderligere handikap," skriver selskabet, der mener, at sanktionerne risikerer at sætte industriens vækst under alvorligt pres.

I forvejen har vindmølle-væksten i Indien mistet momentum. Ifølge de danske vindanalytikere hos BTM Consult blev der installeret ca. 2,3 GW vindkraft i Indien sidste år mod 3,3 GW i 2011.

LM Wind Power vækster i Indien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også