Disse lande misser EU's klimamål

Flere af de største lande i EU når ikke i mål, når det kommer til EU's såkaldte 2020-mål, som handler om, at 20 pct. af energiforbruget skal komme fra vedvarende energikilder, og at CO2-udledningen skal reduceres med mindst 20 pct. frem mod 2020.
Sådan lyder det i en rapport (læs den her) fra EREC, European Renewable Energy Council, som er en paraplyorganisation for industrien for vedvarende energi i Europa.
I EREC's "EU Tracking Roadmap 2013" fremgår det, at fire lande helt sikkert misser deres klimamål, mens det for yderligere fire landes er "meget tvivlsomt".
Belgien, Polen, Spanien og Storbritannien er blandt de lande, der forventes at misse målene.
Samtidig placeres Bulgarien, Tyskland, Grækenland og Portugal i den meget meget tvivlsomme afdeling.
"Der er bekymrende tegn i horisonten på, at de nuværende vækstrater er utilstrækkelige til at møde 2020-målene. EU's medlemslande bør lave og implementere forudsigelig og stabil lovgivning for vedvarende energikilder," siger Rainer Hinrichs-Rahlwes, formand for EREC.
Venstre i grønt opgør: Vil fjerne støtten til vindmøller
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Grønne organisationer: Backloading er kunstigt åndedræt
For abonnenter
"Det bliver en heftig kamp"
For abonnenter