EnergiWatch

Venstre i grønt opgør: Vil fjerne støtten til vindmøller

Den grønne energipolitik er uholdbar på lang sigt, lyder det fra Venstre, som vil luge ud i støtteordninger.

Hvis Venstre kommer i regering efter det næste folketingsvalg, vil partiet gøre op med den nuværende energipolitik.

Og noget af det første, som bliver fjernet, er den økonomiske støtte til vindmøller, der opstilles på land. Det skriver Berlingske.

Solcellesagen viser, at den nuværende energipolitik hviler på støtteordninger, som er uholdbare, siger partiets energiordfører, Lars Christian Lilleholt, til avisen.

Rumænien nedsætter vind-støtte 

"Diskussionen om solcellerne har vist, at der er brug for, at der bliver ryddet op i den her støttejungle."

"Vi er nødt til at tage et opgør med de nuværende regler og i stedet bruge markedet som instrument, så vi fremmer de energikilder, der er de billigste," fastslår han.

Venstre vil efter 2020 sende mængden af vedvarende energi, der skal sikre Danmarks langsigtede klimamål, i udbud. Det vil give de billigste løsninger og fjerne spekulation i gunstige afregningspriser, som tilfældet har været med solcelleanlæggene.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Allerede efter sommerferien ønsker Venstre at tage hul på diskussionen om den energipolitik, der skal gælde fra 2020 og 10 år frem.

Partierne bag energiaftalen fra marts 2012 har ellers aftalt først at indlede drøftelserne i 2015.

Konkret nævner Lilleholt, at Venstre vil droppe støtten til landvindmøller, som i løbet af få år ventes at kunne klare sig på markedsbetingelser.

Nu lukkes hullet i solcelleloven 

Udspillet fra Venstre bakkes op af Dansk Folkeparti og De Konservative. Og klimaminister Martin Lidegaard (R) er også parat til kigge på energipolitikken efter 2020.

"Jeg er i princippet åben for at diskutere alle modeller og har kun en interesse, og det er at få en grøn omstilling, der er så billig og effektiv som mulig, og det er herligt, at oppositionen engagerer sig så meget i det spørgsmål," siger ministeren til Berlingske.

/ritzau/

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs