Næse til Lidegaard

I et samråd i dag kl 10.15 indkaldt af Enhedslisten vil klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) bliver tildelt en næse i sagen om fejl og huller i solcelle-loven, erfarer TV2 News.
Ifølge TV2 News vil Enhedslisten efter samrådet sætte sig sammen med de borgerlige partier og forfatte en tekst, der udtrykker kritik af Martin Lidegaards håndtering af solcelle-sagen. TV2 News erfarer desuden, at Martin Lidegaard vil indrømme sin fejl til samrådet.
Energiminister: Uheldigt og utilfredsstillende
Oppositionen og Enhedslisten har kritiseret, at partierne ikke tilbage i december 2012 blev orienteret om et hul i den lovgivning, partierne var i gang med at vedtage.
Hullet åbnede op for, at der - stik imod alle hensigter, hele vejen rundt i Folketingssalen - kunne etableres store jordbaserede solcelleanlæg. En mulighed, der hvis den var blevet bevaret, kunne have kostet statskassen op mod syv mia. kr. indtil 2020.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch