Tyske ølbryggere bekymret over skifergas

Den tyske ølkvalitet er i fare, hvis forbundsregeringen satser på skifergas, advarer landets ølbryggere.
Ritzau

Tyske bryggere slår nu alarm og advarer landets kansler Angela Merkel om, at love der tillader den kontroversielle gas-udvindingsteknik fracking, kan ødelægge landets stolte øl-industri. Det skriver The Telegraph.

Fracking, der er en forkortelse for hydraulic fracturing, er en ny teknik, der gør det muligt at udvinde naturgas fra dybtliggende skifer-lag i jorden. Teknikken er kontroversiel, da den kræver, at der bliver sendt en blanding af vand, sand og kemikalier flere hundrede meter ned i jorden for at frigøre skifergassen. Det indebærer en risiko for, at grundvandet omkring gasbrøndene kan blive forurenet.

Skifergas er sat på standby 

Tysklands regering er i øjeblikket under pres fra tysk industri, der ønsker at muligheden for at udvinde Tysklands skifergas-reserver bliver undersøgt.

Det mener flere tyske bryggere er i konflikt med det såkaldte Reinheitsgebot, der er en lov om renhed i tysk ølbrygning, der dikterer at bryggere kun må bruge malt, humle, gær og vand i deres produktion.

Britisk skifergas kan give jobeksplosion 

"Vandet skal være rent og mere end halvdelen af Tysklands bryggere har deres egne brønde, lokaliseret i områder der kunne blive beskyttet af den lovgivning om fracking, som regeringen snart skal behandle. Du kan ikke være sikker på, at vandet ikke bliver forurenet med kemikalier, så vi vil opfordre regeringen til at udføre flere prøver for de giver grønt lys for fracking," udtaler en talsmand fra brancheorganisationen Brauer-Bund til The Telegraph.

Tyskland er Europas største producent af øl og er hjemsted for mere end 1300 bryggerier, der producerer mere end 5000 forskellige slags øl.

/ritzau/FINANS

Total: Usaglig skifergas-forsinkelse koster 50 mio. kr.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også