DONG, Fjernvarmen og klagenævn efter solvarme-sag: Få styr på reglerne

Politikerne bør gøre det helt klart, hvilken rente der skal bruges, når samfundsøkonomien i store anlægsprojekter skal beregnes. Sådan lyder det fra både vinder, taber og dommer i sagen om solvarme-anlægget i Gram.
Foto: OLE LIND
Foto: OLE LIND

Energiklagenævnet har afvist et solvarme-projekt, som skulle forsyne fjernvarmekunder i Gram med billig, vedvarende energi.

DONG klagede over projektet, som Gram Fjernvarme endte med at tabe.

Det kan dårligt kaldes forbrødring, men samtilige af sagens aktører er enige om én ting: Politikerne bør præcisere reglerne.

Selv dommer i sagen, Energiklagenævnet, opfordrer til handling.

Så kom afgørelsen: DONG vandt over Grams solvarme-anlæg 

“Energiklagenævnet ville finde det hensigtsmæssigt, at det fremgår ... hvilken kalkulationsrente der skal lægges til grund, når et tiltags samlede fordelagtighed for samfundet skal beregnes,” skriver nævnet.

Uenighed om renteniveauet

I sin beregning af solvarme-projektets samfundsøkonomi benyttede Gram Fjernvarme sig af en kalkulationsrente på 3,5 pct, mens den udmeldte kalkulationsrente fra Finansministeriet er på fem pct.

Kalkulationsrenten er ikke en almindelig bankrente. Den angiver samfundets krav til afkastet på den investerede kapital og anvendes bl.a. i samfundsøkonomiske analyser af store anlægsprojekter.

Når der alligevel var usikkerhed om, hvorvidt projektet kunne godkendes, skyldes det, at kalkulationsrenten kun er vejledende.

Og det er altså på det punkt, at alle sagens parter kan blive enige.

Kalkulationsrenten bør ikke være vejledende. Det giver grobund for stridigheder.

DONG: Fjern tvivlen

“Klagenævnet efterlyser, at myndighederne præciserer reglerne endnu mere, og at den tvivl, der måtte være, fjernes. Det kan vi kun støtte,” siger Christian Parbøl, direktør i DONG Energy Distribution.

Også hos Gram Fjernvarme ønsker man, at reglerne præciseres. Så ved man, hvad man har at arbejde med.

DONG blokerer solvarme-anlæg til 100 mio. kr.

“Det ville være hensigtsmæssigt, for så skal vi ikke længere selv tolke. Så er det helt fast og konkret, og så slipper vi for at komme ud i de her sager. Så har vi noget håndgribeligt at arbejde med,” siger driftschef Lars Damkjær

Brancheforeningen Dansk Fjernvarme er helt på linje.

"Hvis der var en fast kalkulationsrente, ville man undgå stridigheder. Det ville være nemmere for alle parter. Nu kan du argumentere for at bruge en anden, men så fører det forventeligt til klagesager fra DONG og andre gasselskaber. Det er jo deres levebrød,” siger direktør Kim Mortensen.

Fjernvarmen: Politisk nøl

Han understreger, at det mest afgørende for at fremme grønne løsninger er en lavere kalkulationsrente end den nuværende på fem procent.

Samme melding kommer fra Gram Fjernvarme.

"Vi havde fået at vide at vide af Martin Lidegaard (R), at der ville komme en udmelding inden jul. Nu bliver vi i tvivl om, hvilken jul han mente. Det er frustrerende, for hele branchen har behov for at vide, hvordan vi skal skrue vores projekter sammen,” siger driftschefs Lars Damkjær.

Seneste melding er, at Finansministeriet kommer med en ny rente inden sommerferien.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også