EnergiWatch

Connie Hedegaard: Erhvervslivets klimamodstand er legitim

Selvom 2013 indtil nu har været et år i modvind for Connie Hedegaard, er EU's klimakommissær fortrøstningsfuld.

Det blev set som et grønt nederlag af de helt store, da et snævert flertal Europa-Parlamentet i midten af april afviste klimakommissær Connie Hedegaards redningsplan til EU's kriseramte kvotesystem.

Men selvom Hedegaards backloading-plan, som gik ud på at hæve den uholdbart lave kvotepris ved midlertidigt at trække 900 millioner kvoter ud markedet, blev afvist af de folkevalgte MEP'er i Strasbourg, afviser hun, at løbet er kørt for europæisk klima- og energipolitik.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Hun fremhæver, at 20 procent af EU's syvårige rammebudget for 2014-2020, der blev færdigforhandlet i starten af året, går til klima. Det er ambitiøst og værd at tage med i diskussion, men selvfølgelig er afvisningen af backloading-forslaget noget skidt, siger Hedegaard.

"Det er sådan i politik, at hvis man ikke kommer igennem af den lige vej, finder man nogle andre veje. Men det er dårligt for Europas innovation, hvis vi stort set ikke lader det koste noget at gøre det forkerte. Risikoen er, at der bliver truffet alt for mange kortsigtede beslutninger og beslutninger, der vil vise sig at være dyre på lang sigt. Det er ikke klog klimapolitik, men det er helt sikkert heller ikke klog økonomisk politik," siger Connie Hedegaard til EnergiWatch.

Det er planen, at Europa-Parlamentet inden for de kommende måneder skal stemme om en revideret udgave af backloading-forslaget. Hvad sker der, hvis det forslag bliver nedstemt?

"Det betyder det, at ham investoren i Tyskland, der til efteråret skal bestemme om han skal investere i et nyt gaskraftværk eller i nogle billigere kul, risikerer at vælge de billige kul. Det kan enhver regne ud ikke er den billige løsning for Europa på lang sigt".

Vi skal passe på, at vi ikke sætter to standarder. At der er alt den anden politik, som man kan mene noget om og blande sig i, og så er der klimapolitik, og det må man slet ikke interessere sig for, for det er dyrt. Det er en for kortsigtet måde at tænke på i Europa

Connie Hedegaard, klimakommissær

Industrien er i opbrud

Savner du, at erhvervslivet tager noget ansvar i kampen for kvotesystemet?

"Jeg synes, at der er meget erhvervsliv, der tager ansvar. Det har der også været i den her backloading-diskussion. Lad os bare tage et eksempel med IKEA. Det er ikke en energivirksomhed, men de går ud og siger i en stor annonce i Financial Times, at det her burde man støtte og tage alvorligt. Jeg ser også, at der er et vist opbrud i industrien. Industriens organisationer har det med at forsvare det bestående og have det måske lidt for hurtige standpunkt indtil mere end 50 procent af medlemmerne har skiftet holdning. Der ser jeg flere og flere, der forstår, at det handler om, hvordan får vi skabt innovation og arbejdspladser i Europa. Ikke bare i industrien, som nogen er meget optagede af, men også de sektorer, hvor de nye job vil komme fra."

Men det er vel erhvervslivet, der har sat en kæp i hjulet for dit forslag?

"Jo, men det er jo legitimt nok, at erhvervslivet lobbyer, som de gør. De parlamentarikere, der har stemt nej, har også et ansvar. Nogen af dem har stemt som de har stemt, fordi de siger, at det er et markedsbaseret system, så det skal man slet ikke blande sig i. Dertil har jeg bare sagt, at bankerne er også et markedsbaseret system, men der er ingen, der ville stå og sige, at vi skal overhovedet ikke blande os i bankerne i den her krise. Så vi skal passe på, at vi ikke sætter to standarder. At der er alt den anden politik, som man kan mene noget om og blande sig i, og så er der klimapolitik, det må man slet ikke interessere sig for, for det er dyrt. Det er en for kortsigtet måde at tænke på i Europa."

Hedegaard: Skifergas op til EU-landene selv 

Korea, Kina og Brasilien skal ikke løbe med markedet

Ifølge EU er det i den grønne sektor, at det er her jobbene skal findes, når opsvinget kommer - hvordan ser du på det, eksporten er jo faldet?

"Den er faldet det sidste års tid, men indimellem har der været nogle ret gode opture. Hvis du ser på det på europæisk plan, er den grønne sektor under et en af dem, der har klaret sig bedst under krisen. Det sidste år har været rigtig hårdt. Det har blandt andet noget med den her kvotepris at gøre og de offentlige budgetter, der er er trængte og jeg kan kun sige til dem, at bliv ved – det slagsmål vi dybest set kæmper lige nu er ikke kun om klimaet, det er også om, hvem der skal have fremtidens markeder. Skal kineserne og koreanerne og brasilianerne løbe med fremtidens løsninger for energieffektivitet osv. – eller skal vi stadig have vores store andel af det? Det er det, der er på spil. Så de skal blive ved med at gøre, hvad de er gode til".

Hvad er dine forventninger til det kommende stykke tid og hvor står vi lige nu, klima- og energipolitisk for det virker lidt mudret?

"Det er mudret. Jeg håber, at medlemsstaterne og parlamentet vil finde ud af, at det med at få styr på kvoteprisen, det er langt bedre end alle alternativer. Alternativet er ikke ingenting, det er, at vi får en opsplitning i 27 forskellige måder at regulere tingene på, 27 forskellige priser for CO2. Det tror jeg ikke er til nogens fordel, så vi må blive ved med at argumentere og gøre det i lyset af, at det er tid til at sætte 2030-målene og det tror jeg nok, vi skal komme til.

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs