I Danmark har vi to klare fordele, der giver os en fremtrædende position på vejen mod grønnere omstilling. Vi har en stærk energiindustri, og vi er blandt verdens førende nationer inden for digitalisering. Nu mangler vi blot at forene disse to fordele for at høste gevinsterne.

Ved at kombinere data, fleksibelt forbrug og intelligent styring af forsyningsnettet, kan vi accelerere den grønne omstilling.

Stigende markedsliberalisering og skærpet konkurrence om kunderne. En grøn klimadagsorden, der stiller ambitiøse krav til Danmarks energiinfrastruktur. Det er den virkelighed som den danske energi- og forsyningssektor fortsat kæmper med. 

Meget tyder på, at denne nye virkelighed er den nye normal. Ifølge Dansk Industri kigger vi ind i en fremtid, hvor de samfundsmæssige og industrielle trends sammen med sikkerhedsmæssige og politiske tiltag varsler store ændringer indenfor energi- og forsyningssektoren.

De ændrede forbrugsmønstre, som er drevet af omstillingen af bilparken, væksten i datacentre og de teknologiske landvindinger som Power-to-X, har skabt en situation, hvor vi kigger ind i et langt større elforbrug. Samtidig efterspørger forbrugere forbedret kundeservice, digital selvbetjening og live-opdaterede priser på el, vand og varme. 

For at imødekomme disse behov kræver denne virkelighed en omfattende digital omstilling.

Data, fleksibilitet og intelligent styring

Gennem anvendelse af avancerede teknologier og datadrevne tilgange kan digitalisering muliggøre en optimeret udnyttelse helt fra energiproduktion til forbrug. 

Det kræver et solidt fundament af data og en veldefineret strategi for, hvordan data bliver anvendt. 

I det fremtidige energisystem, hvor grøn energi som sol og vind forventes at spille en stadig mere betydningsfuld rolle, bliver det afgørende at forene data, fleksibilitet og intelligent styring i et samlet digitaliseret energisystem. 

Data og digitalisering

Et digitaliseret energisystem hviler på et fundament af data. Det omfatter data om forskellige energiformer såsom el, vand, varme, gas samt detaljer om vind- og vejrforhold - og ikke mindst data om vores forbrugsmønstre.

En af de centrale udfordringer er, at mange virksomheder ikke er født digitale. De har i høj grad opbygget deres forretningsprocesser på ældre systemer, hvor data er isoleret i separate siloer uden ensartet ejerskab og styring. Det skaber duplikerede data og dårlig datakvalitet, der er svære at skabe værdi med. 

For den enkelte virksomhed handler det derfor om at kunne skabe en vej. Det handler ikke om at opgive eller erstatte de eksisterende standard-systemer, som deres nuværende kerneprocesser er afhængige af. Tværtimod, det handler det om at opbygge en ny data-drevet arkitektur, der kan integreres med de eksisterende systemer og tage hånd om datakvaliteten. En arkitektur, som vil skabe tilgængelighed af data gennem moderne digitale grænseflader og skabe mulighed for indgå i nye digitale forretningsprocesser.

Fleksibilitet

Det næste afgørende punkt er fleksibilitet. Vi skal kunne påvirke vores energiforbrug - som forbrugere, virksomheder og forsyningsselskaber. 

Omstillingen til elektriske biler skaber nye krav til kapacitet, især på forbrugssiden. Et eksempel herpå er den hurtige ændring i adfærd hos os som forbrugere: For bare et par år siden, da vi var i corona-isolation, foretrak vi at oplade vores elbiler derhjemme. Men på grund af stigende priser og tilbagevenden til arbejdspladserne har vi næsten øjeblikkeligt skiftet efterspørgslen på elbil-opladning fra hjemmet til arbejdspladser og offentlige ladestationer for at spare penge.

Dette skift har haft betydelige konsekvenser, idet den oprindelige kapacitet planlagt til villakvarterer og sommerhusområder pludselig måtte omdirigeres til industrikvarterer og byområder for at imødekomme den ændrede efterspørgsel. For at kunne håndtere sådanne hurtige skift i efterspørgslen fremadrettet bliver dynamisk styring af tarifregulering og prisvariationer i realtid afgørende. Dette vil muliggøre mere effektiv ressourceallokering og en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i energinetværket.

Intelligent styring

Vi skal i højere grad evne at anvende store datamængder til at skabe intelligent styring af vores energiforbrug, så vores løsninger kan skaleres og gøres lønsomme. 

Dette involverer implementering af automatiserede styringsmekanismer til forbrugs- og energistyring, herunder anvendelse af økonomiske styringsværktøjer som dynamisk prissætning og gennemsigtige tariffer. Det indebærer også en effektiv udnyttelse af egenproduceret energi og begrænsede energilagre. 

Her kan kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) potentielt udvikle modeller, der kan forudsige og automatisere styring, kapacitetsberegning, optimering og balancering af forbruget. Dette vil kunne bidrage til at optimere og skabe en sammenhængende værdikæde, der strækker sig fra produktionen af energi fra sol og vind til vores daglige forbrug.

Brug andres data til at skabe værdi

Som et ekstra bonustip, er det værd at nævne muligheden for at skabe værdi med andres data. Offentlige virksomheder som DMI har skabt nye forretningsmuligheder på tværs af sektorer ved at dele sine vejrdata. Det har skabt værdi, både for DMI, men også for vindmølleproducenter, der benytter disse data til at planlægge vedligeholdelse af vindmøller, når vejret er godt. Flere forsyningsselskaber tilbyder også deres kunder rådgivning om energibesparelser ved vejrmæssige ændringer. 

Mulighederne er mange, hvis vi tænker data ind i den grønne omstilling.