Med data kan man mange ting. Man kan først og fremmest blive forvirret og tage sig til hovedet i frustration, hvis ikke dataen struktureres eller bruges klogt. Eller hvis den vigtige data ligefrem er utilgængelig. 

Det er lige nu situationen med de vigtige grønne data, som f.eks. beskriver vores klimabelastning og vores grønne potentiale og muligheder. At noget så vigtigt som vores indsats mod klimaforandringer begrænses af en udygtig eller uigennemtænkt datahåndtering, kan man godt tillade sig at rive sig i håret over. 

Uundværlige data

I mit arbejdsliv har jeg arbejdet meget med data, og jeg kender både udfordringerne og de mulige gevinster ved at bruge data. Men jeg har endnu til gode at opleve en udfordring, som vores kamp mod klimaforandringer, hvor data kan få så stor en betydning. I klimakampen er data en uundværlig, men ofte undervurderet ressource. 

Med den rette anvendelse og udnyttelse af data kan vi implementere intelligente løsninger, der effektivt reducerer vores CO2-aftryk. 

Lad mig kort give nogle eksempler: Automatisering af energistyring i store bygninger, intelligent optimering af gadebelysning eller fleksibel opladning af det kraftigt stigende antal elbiler kræver alle intelligent brug af data. Og listen med eksempler, hvor data kan gøre en grøn forskel, er lang.

Teknologierne til at bruge data er klar, ligeledes er de teknologier som kan udføre de intelligente klimavenlige løsninger. For at udrulle disse intelligente løsninger er det dog afgørende, at vi sikrer bedre adgang og udveksling af data mellem myndigheder og virksomheder.

Frisæt data

Lad os bare tage elbiler som et eksempel. 

Elbiler spiller en afgørende rolle i overgangen til grøn transport, men de stiller også store krav til elforsyningen. Ved at analysere data om strømnetkapacitet, opladningsmønstre og priser kan vi styre opladningen, så den sker på tidspunkter med lav belastning og lavere priser. Sådan kan vi undgå overbelastning af nettet, og vi kan fremme brugen af vedvarende energi, når den er mest tilgængelig.

Vi er nødt til at forbedre adgangen til data, og det er derfor, det giver mening, når så mange taler om behovet for frisættelse af data. 

Og det er lidt paradoksalt, at vi i denne digitale tidsalder, hvor mængden af data tilstede er eksploderet, oplever, at vores håndtering af data kan være så mangelfuld. 

Gennem vidensdeling kan vi udvikle bedre politikker, bedre teknologier og bedre løsninger, der kan hjælpe os med at reducere vores klimaaftryk.

Datafrisættelse giver også mulighed for en mere innovativ problemløsning, for når al data er tilgængelig for alle, inviterer det til et øget samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og borgere. Det vil skabe et økosystem, hvor vi sammen på tværs af sektorer og brancher kan udvikle smartere og bedre løsninger med et fælles grønt sigte. 

Med andre ord, hvis vi får styr på vores grønne data, er vi et skridt nærmere at få styr på vores klimaindsats.