Debat: Derfor har vores energisystem brug for en digital make-over

Elektrificering af samfundet er nøglen til den grønne omstilling, men vores energisystem indeholder store blind spots og kalder samtidig på en tiltrængt opgradering, skriver landechef for Eaton.
Foto: Pr Eaton
Foto: Pr Eaton
Af Nick Luitwieler, landechef hos Eaton Danmark

Forestil dig forsyningsanlæg, der producerer 100 procent vedvarende energi og tilmed er selvregulerende og i stand til at levere overskudsstrøm tilbage til elnettet, der igen kan bruges i spidsbelastningsperioder. For ikke at tale om elbiler, der bruger sin lagrede energi til at forsyne hjemmet med strøm i flere dage. Det kan blive en realitet i fremtidens intelligente og digitalt styrede energisystem. 

Lige nu oplever vi en positiv opblomstring af vedvarende energialternativer, hvor f.eks. danske energiøer producerer masser af klimavenlig strøm. Og den skal selvfølgelig bruges - selv midt om natten. 

Desværre indeholder vores energisystem, som det ser ud lige nu, en række blind spots. Det danske elnet er reaktivt og fungerer envejskommunikerende: Vi kan kun skrue op og ned for produktionen i takt med, at efterspørgslen ændrer sig. Samtidig er elnettet ikke klogt nok til at skelne mellem sort og grøn strøm. Med andre ord kan vi aldrig være sikre på, hvor den strøm, der flyder gennem vores stikkontakter, kommer fra. 

Kodeordet til fremtidens grønne Danmark er et transparent og tovejskommunikerende energisystem, hvor forbrugerne også sender data til elselskabet. Det er her digitalisering kommer ind i billedet som den lim, der gør det muligt at udvikle et integreret energisystem, der effektivt kan udnytte den vedvarende energi.

Digitalisering og data er koden

I dag stammer hele 53,3 procent af det samlede danske elforbrug fra vindmøller og solceller. Det gør Danmark førende inden for grøn energi, og det skal vi blive ved med at være. Men for at komme i mål med en 100 procent grøn dansk elproduktion i 2023, kræver det et langt mere digitalt, fleksibelt og sammenkoblet energisystem.

Vi har brug for smarte digitale løsninger og mere detaljerede data, der udnytter energiforbruget på en intelligent måde. Hvor vi f.eks. oplader vores elbiler om natten, når elnettet er mindre belastet, og der er overskud af vedvarende energi. Men det kræver et mere gennemsigtigt elnet, der kommunikerer via internettet, og som både kan levere strøm, detaljerede data og viden. 

De mange intelligente apparater, som vi allerede har omfavnet, skal give el-operatørerne dybere indblik i vores forbrugsmønstre, så de kan se, hvad der rent faktisk foregår bag måleren, altså hvornår flest af os laver mad, tænder for tv’et eller vasker tøj. 

På den måde kan de proaktivt monitorere strømmen og lettere imødekomme efterspørgslen i perioder med spidsbelastninger. F.eks. vil de kunne flytte overskudsenergi fra vindmøller derhen, hvor der rent faktisk er brug for den. Det er win-win for klimaet, da vi udnytter den grønne strøm, men også win-win for vores elregninger. 

Det er ikke science fiction

Og scenariet her er altså ikke helt science fiction. Vi ser allerede intelligent energistyring med solcelleanlæg i byerne, hvor stråler fra middagssolen omdannes til strøm, der kan bruges, når mørket er faldet på. På DTU har forskere sågar testet en algoritme i et vandrensningsanlæg, der kan udskyde nogle af de strømslugende processer til tidspunkter, hvor der er rigeligt med strøm.

Vi ser også flere start-ups melde sig på banen med løsninger, der f.eks. kan digitalisere transformere og dermed gøre elnettet bedre til at håndtere nye energikilder og et stigende energiforbrug.

Og vender vi blikket mod de danske elnetselskaber, er de også godt rustet til de næste skridt i digitaliseringen. Med 3,3 millioner fjernaflæste elmålere har vi stort set 100 procents dækning, hvilket er et solidt fundament i forhold til at skabe digitale løsninger og udnytte data, der binder vores energisystem bedre sammen. 

Det åbner op for nye samarbejdsmuligheder og datadeling på tværs af forskellige forsyningssektorer som el-, varme- og gasforsyningen. Resultatet er et sammentømret og fleksibelt energisystem, der er rustet til at overgå til den grønne omstilling.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fremtidens energisystem er digitalt og sektorkoblet, og at Danmark kan løfte opgaven. Men vi skal i gang nu, hvis vi skal være CO2-neutrale i 2030 og samtidig være klar til de mere svingende produktioner af el.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også