Rapport: Det bliver svært at nå EU-klimamål for 2030

EU-medlemslandene skal lægge sig i selen, hvis man vil leve op til de forpligtigelser, der er i Green Deal. Opdateret.
Der hvor Europa muligvis kommer til at fejle er, når det gælder energiforbrug. Her anses det som ”meget sandsynligt”, at målene bliver overskredet. | Foto: Thomas Borberg
Der hvor Europa muligvis kommer til at fejle er, når det gælder energiforbrug. Her anses det som ”meget sandsynligt”, at målene bliver overskredet. | Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Det bliver en udfordring at nå EU’s klimapolitiske mål for 2030.

Sådan lyder det fra European Environment Agency (EEA) i en pressemeddelelse.

I sin nye rapport viser det sig, at EU muligvis ikke når flere af sine mål i European Green Deal.

”Vores analyse viser, at medlemslandene øjeblikkeligt skal styrke deres indsats for at møde Europas miljø- og klimaambitioner ved år 2030.”

”Det indebærer fuld implementering af nuværende love, øget investering i fremtidssikrede teknologier og at gøre bæredygtighed et centralt element i alle politikker,” siger EEA’s administrerende direktør, Leena Ylä-Mononen.

På den positive front udleder rapporten, at en nedsætning af drivhusgasudledninger med 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990 er sandsynligt men usikkert.

Der hvor Europa muligvis kommer til at fejle er, når det gælder energiforbrug. Her anses det som ”meget sandsynligt”, at målene bliver overskredet.

Derudover ventes man ikke at leve op til målene for vedvarende energi og målet om en fordobling af brugen af genbrugte materialer.

EU-parlamentsmedlem fra Enhedslisten Nikolaj Villumsen kalder det alvorlig læsning.

”Det her bør få alle alarmklokker til at ringe.”

”Det er fuldstændig afgørende, at vi lytter til de anbefalinger, der kommer og får implementeret den grønne lovgivning og selvfølgelig også, at vi tager nye klimainitiativer, så vi ikke går i stå i den grønne omstilling,” siger han.

Villumsen fortæller, at han lige nu oplever et alvorligt tilbageslag i den grønne omstilling.

Gang på gang bliver forslag, som skulle bedre situationen, udvandet af højrefløjen i Europa-Parlamentet og fra en lang række medlemslande, mener han.

Erhvervsorganisationen Dansk industri mener, at EU-landene skal træde i karakter og gennemføre det, der er lovet.

”Virksomhedernes grønne omstilling og investeringer i nye løsninger er helt afhængige af, at kursen holdes.”

”Det er ikke en overraskelse, at det er sværere at gennemføre politiske beslutninger i praksis, end at tage dem under stor opmærksomhed.”

”Vi skal være hurtigere og bedre til implementering, og målingen viser jo, at det godt kan lade sig gøre. Der er områder, hvor det kører, som det skal,” siger Anne Højer Simonsen, som er klimapolitisk chef i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også