Siden Folketingsvalget i 2022 har dansk klimapolitik stået så stille, at den danske position som internationalt foregangsland udfordres.

Det er tilfældet, selv om Danmark stadig ligger øverst på listen over verdens lande med mest ambitiøs klimapolitik.

Det bemærker tre internationale klimatænketanke og ngo’er i den årlige rangliste over verdens landes klimapolitik, Climate Change Performance Index, som nu præsenteres for 19. gang.

For første gang er der ikke noget land, der rangerer under kategorien ”høj” i klimapolitik i undersøgelsen. Selv ikke lande med en ”relativt ambitiøs” klimapolitik.

”Såsom Danmark, hvor klimahandling næsten er sat på pause siden det nationale valg,” siger professor Niklas Höhne fra den tyske tænketank New Climate Institute i en pressemeddelelse med henvisning til Folketingsvalget i efteråret 2022.

”Dette truer de nationale klimamål for 2025 og 2030.”

Sammen med den internationale NGO-sammenslutning CAN International og NGO’en Germanwatch finder de, at ingen landes klimapolitik er på linje med Parisaftalens mål om 1,5 graders temperaturstigning.

Derfor er de øverste tre pladser på ranglisten tomme. På fjerdepladsen kommer Danmark, som derfor ligger forrest.

Verdens klimapolitik er i en umiddelbart modstridende udvikling, påpeger Niklas Höhne.

På den ene side vokser den vedvarende energi markant, og regeringer opdaterer løbende deres mål for vedvarende energi.

På den anden side laves der generelt mindre klimapolitik.

Danmarks placering på ranglisten kan bruges til at presse på internationalt, siger Helene Hagel, klimapolitisk leder fra Greenpeace.

”Det er godt, fordi jeg og vi i Greenpeace også bruger Danmark aktivt internationalt som primus motor i at få stoppet ny olie- og gasjagt. Her gør vi et godt stykke arbejde.”

Ranglistens kommentar om manglende national klimahandling er dog yderst væsentlig, påpeger hun.

”Vi er langt fra gode nok nationalt. Vi er ikke ved at nå vores mål, og vi er slet ikke kommet i gang med at omstille for eksempel landbruget. Derfor er det også vigtigt at bide mærke i, at vi i år får kritik for slet ikke at have lavet klimapolitik siden valget.”

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), forventer, at ranglistens placering kan bruges i de afgørende forhandlinger på klimatopmødet COP28.

”Det giver mere troværdighed, når vi skal sidde overfor lande, som vi gerne vil have til at gøre mere, at vi selv er blandt dem, der går forrest,” siger han.

Han anerkender dog også ranglistens kritiske præmis, at dansk klimapolitik mangler yderligere handling.

”Det er klart, at vi har en del ting, vi har lovet, vi skal gøre, og som vi kommer til at skulle levere på, herunder mere specifikt landbrugssektoren.”

”Så den kritik kan vi sådan set godt forstå, for vi er selv enige i, at der skal ske mere.”

Hos den nationale klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er reaktionen glæde over, at Danmarks omstilling anerkendes.

Han understreger dog også, at der skal ske mere.

”Vi rykker tættere og tættere på at indfri vores nationale klimamål, men vi har stadig en stor opgave foran os,” siger han i en udtalelse.