Til daglig var de gartnere og glarmestre, fiskehandlere og folkeskolelærere. Alligevel vovede ledelserne for syv jyske kraftvarmeværker sig ud i at spekulere i elprisen – og tabte 100 mio. kr. på det. 

På det lillebitte Snedsted Varmeværk i Thy blev de 5,6 af millionerne formøblet – af en skorstensfejer, en børnepasser, en elektriker og en kommunal byfornyer. Regningen for deres spekulation er der kun de 600 kunder til at betale. Det er over 9.000 kr. per næse. 

Hvordan kunne det ske? Og hvorfor er der så mange store energiskandaler lige nu? 

For nylig afslørede EnergiWatch, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kører en sag mod 49 små jyske energiproducenter, som den undersøger for at have drevet et kartel, der i årevis koordinerede priser på at stå til rådighed med nødstrøm.

Styrelsen mistænker i en klagepunktsmeddelelse de 49 energiproducenter for at ”begrænse konkurrencen” og afstemme priser ”med henblik på at hæve priserne”.

Kommercielt uerfarne

De fleste af de 49 er små jyske kraftvarmeværker. Nogle er de samme, som tabte millioner af kroner på spekulation. Silkeborg Forsyning – med en læreruddannet byrådspolitiker for bordenden i bestyrelsen – tabte for eksempel både 70 mio. kr. og deltog i det mulige kartel.

Tit er bestyrerne af de små kraftvarmeværker lokalt afholdte, men kommercielt uerfarne. Det er ”farligt, når energiprisen svinger vildt,” siger energikonsulent Leif Winum i sit hjem i Kolding.

Ifølge den tidligere vicepræsident i energiselskabet Dong, det nuværende Ørsted, har de manglet kompetencer.

”Professionelle aktører ved, at når man fastlåser prisen på el, skal man samtidig sikre sig lange aftaler på den gas, man producerer el med.”

Det gjorde de små varmeværker ikke. Så da energipriserne steg i 2021, blev deres gasregninger meget store, mens den el, som de solgte, stadig var meget billig. Og så gik de konkurs – og tabte de 100 mio. kr. – med det selskab, Dansk Kraftvarme Kapacitet, som de spekulerede igennem.

Præcis hvem, der fandt på at spekulere, vil Silkeborg Forsynings nuværende direktør, Jens Bastrup, ikke svare på. 

”Men det skete før min tid,” får han sagt.

Heller ikke brancheorganisationen Dansk Fjernvarme føler sig ansvarlige, selvom den var med til at stifte det firma, som spekulationen foregik igennem og afholdt flere informationsmøder om det. 

Det siger direktør Kim Mortensen efter en veloverstået generalforsamling på Hotel Scandic Kolding: De tabte millioner? Ingen nævnte dem med ét ord, fortæller han. 

”Et menneske, der har det godt, har aldrig behov for at angribe eller latterliggøre et andet menneske,” står der på væggen bag buffetens fiskefileter og agurketern.

Ingen kunne vel have vidst, at priserne på energi ville stige, siger direktøren og kører hjem til Amager:

”Vi blev spurgt, om vi ville lave en markedsplads for det. Det gør det vel ikke til vores skyld?”

Økonomisk trængte

Mere brødebetyngede er nogle af de små jyske værker, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anklager for at have drevet et priskartel. En advokat havde fortalt dem, at de ikke gjorde noget ulovligt. Men det er stadig noget møg, siger flere. 

Det er typisk folk med en gasmotor på en pløjemark eller en havnekaj. Når vinden ikke blæser i møllerne, eller hvis Putin klipper et kabel, så går de ned og tænder motoren. Danmarks forsyningssikkerhed – det er dem.

Ifølge én af dem, Ole Elkjær fra Hanstholm Varmeværk, har de i årevis sat penge til på at stå til rådighed. De burde måske skrotte motorerne, men de gør det ikke, ”fordi Putin truer.”

Sådan nogle motorer er store som en jysk dagligstue; de larmer, men lugter ikke. Ender bestyrerne af dem med at få en straf for fejl, de næppe forstod, at de begik, bliver det sandsynligvis svært at finde nye frivillige til bestyrelserne.

I forvejen var mændene med gasmotorerne økonomisk trængte. 

Indtil 2019 modtog de et fast statstilskud. Nu tjener de kun penge på at passe deres gamle gasmotorer, hvis de vinder det daglige udbud om at stå klar til at tænde for dem. Og fordi de er trængte, underbyder de hinanden i det udbud – og bliver yderligere trængte.

Det er den systemfejl, de 49 ønskede at gøre op med ved at afstemme deres priser. De troede, at de gjorde som mælkebønderne – dem, der blev til Arla, og som alle hylder – i 1880’erne: At de gik sammen i en slags andelsforening for at få en fair pris. 

Og fordi en advokat havde sagt god for det, tror Christian Bergqvist, lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet, at de slipper for fængsel, hvis klagen fører til en sigtelse. Men fordi de øjensynligt koordinerede priser uden formelt at have status af andelsforening, forudser han både bøder og “store” erstatningskrav. 

”Det ser rigtig grimt ud,” siger han efter at have set Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af sagen.

Urimelig regulering

Manden bag det – ifølge anklagerne – ulovlige priskartel er Finn Grønkjær, endnu en skolelærer og grøn iværksætter og altmuligmand. 

Han lyder som en Batman eller en bondeoprører, når han forsvarer de afstemte priser i sit parcelhus i Ikast:

”Det rigtige problem,” siger han, ”er den urimelige regulering af det jyske marked for reserveenergi.” 

Hans firma, Effekthandel ApS, sendte bud ind fra alle 49 små værker på at stå til rådighed med gasmotorerne for det statslige selskab Energinet, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur. 

Hver dag skal de små værker byde ind med en pris. Kun de billigste vinder ordren og får penge for at have gasmotorerne stående. Resten får ingenting, men bruger jo stadig penge på at passe og smøre deres motorer. Derfor har de et incitament til at underbyde hinanden, selv når de kun får småpenge ud af: Lidt penge i kassen er jo bedre end ingen penge i kassen. 

”Det er uværdigt. Det er en systemfejl i vores energipolitik,” siger Finn Grønkjær.

Halvdelen af nødstrømmen køber Energinet øst for Storebælt, hvor Ørsted med sin størrelse lettere kan få en god pris. Den anden halvdel indkøbes i Vestdanmark hos de små leverandører, som derfor er fanget i den onde spiral af driftsunderskud og intern priskrig. 

Det har Finn Grønkjær kæmpet imod siden, det blev sådan 2010. 

Han var sådan en, som havde bygget sin egen Mercedes om til at køre på rapsolie. Med succes drev han et stort reservekraftværk på rapsolie i Ikast. Østermose Bioenergi hed det. Det var Europas største reserveværk på vedvarende energi. Alt var cirkulært: Rapsen kom fra egnens marker; de rapsskrå, der blev tilovers, solgtes til grisefoder. Der var investeret 50 millioner i det. Det kørte for Finn Grønkjær.

Men med den nye model for køb af nødstrøm svandt rapsolieværkets indtægter. Senere lukkede det helt. Finn Grønkjær tror ikke, det var det, staten ønskede, ”men det var resultatet.” Så han var med til at klage til EU over ”statsstøtte” af Dong, som Ørsted hed dengang.

Den sag tabte han i 2016. 

Energikrisen stresstester systemet

I 2019 frafaldt så statsstøtten og forværrede økonomien i de jyske nødgeneratorer yderligere. Samme år stiftede Finn Grønkjær firmaet Effekthandel. Han havde følt sig ”ignoreret”, når han påpegede systemfejl i dansk energipolitik. Var han også blevet selvretfærdig? ”Nej,” svarer han: ”Jeg er bare en bonderøv, som har ret. Jeg har været en pain in the ass på dem i 12 år.”

Finn Grønkjær tror ikke, at han kan tabe en sag om konkurrenceforvridning denne gang, fordi konkurrencen, ifølge ham, slet ikke var fri.

Det er lidt dumdristigt at løbe an på, vurderer Anders Houmøller, tidligere dansk elbørschef og en eftertragtet energirådgiver for så forskellige lande som Kosovo, Pakistan og Sydafrika. De små klemte kraftvarmemænd har han ondt af, siger han og svinger sin hvide bil med ordene Houmøller Consulting på siden ind ved King’s Sushi i Middelfart. Han ryster på hovedet og bestiller sticks. 

”Energikrisen har afsløret, at de små energiproducenter har svært ved at begå sig på elmarkedet,” siger han. 

”Og nogle af de store energihandleres letsindighed,” tilføjer han med reference til to aktuelle skandaler i den anden ende af spektret blandt rige energikøbmænd. Otte ansatte ved et aarhusiansk energihandelsselskab er sigtet for markedsmanipulation for hundrede af millioner kroner, mens tre andre andre energihandlere blev lovet bonusser på trekvart milliard i alt, har Finans afdækket.

Både de stores og de smås skandaler er ifølge Houmøller udløst af de vilde udsving i energipriserne. Det er, som Warren Buffett siger: Når tidevandet trækker sig tilbage, ser man, hvem der har svømmet nøgne.

Med Houmøllers ord: ”Energikrisen stresstester vores energisystem. Den har afsløret alle sygdommene: vanskelighederne med at begå sig i bunden og letsindigheden i toppen.”