En række kraftvarmeværkers fejlslagne spekulation i elpriser kommer nu til at koste jyske fjernvarmeforbrugere ekstraregninger på flere tusinde kroner.

Det sker, efter at ledelserne på de lokale varmeværker forud for energikrisen spillede på, at elpriserne forblev lave. Energiprisernes efterfølgende himmelflugt har udløst et kæmpetab, der samlet set beløber sig til et trecifret millionbeløb.

”Vi var uheldige at rende ind i de der kæmpe energiprisstigninger. Det var jo det, der gjorde, at tabet blev, som det blev. Det burde slet ikke have været muligt med så store tab,” siger Poul Kristensen, formand for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, der har tabt ca. 2 mio. kr. som følge af spekulationen.

”Til syvende og sidst er det forbrugerne, der kommer til at betale for det. Hvis man gør det op på den enkelte forbruger, så er det måske 2500-3000 kr.,” siger formanden fra Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, som leverer fjernvarme til en håndfuld mindre landsbyer på det sydlige Mors.

Tabet er resultatet af en tvist i et konkursbo, hvor syv jyske fjernvarmeselskaber har stået på skyldnersiden, mens det norske statsejede elselskab Statkraft har stået på kreditorsiden.

Tvisten bunder i, at fjernvarmeselskaberne havde indgået aftale om at kompensere Statkraft, hvis markedsprisen på el oversteg en fastlagt grænse, så da priserne stak af i slutningen af 2021, blev selskaberne mødt med et krav om betaling på godt 160 mio. kr.

Sagen blev forliget i efteråret 2022, hvor fjernvarmeselskaberne accepterede at betale en samlet regning på over 100 mio. kr.

”I de risikovurderinger, vi lavede, var der ikke nogen, der kunne forudse, at priserne ville stige så meget, som de gjorde,” siger Jens Bastrup, adm. direktør i Silkeborg Forsyning, der er det suverænt største fjernvarmeselskab i forliget med et tab på ca. 70 mio. kr.

Ren spekulation

Tvisten udspringer af selskabet Dansk Kraftvarme Kapacitet (DKVK), der gik konkurs i december 2021. 

DKVK var ejet af 89 kraftvarmeværker samt brancheorganisationerne Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker.

DKVK’s aktiviteter bestod i at udbyde et produkt, der i grove træk gik ud på, at deltagende kraftvarmeværker forpligtede sig til at stille deres el-produktionskapacitet til rådighed i spotmarkedet for el. For dette fik værkerne en fast betaling fra køberen af produktet.

Omvendt skulle værkerne sende penge retur til køberen, hvis prisen på el i spotmarkedet oversteg en såkaldt targetpris på 400 kr. pr. MWh. I dette tilfælde blev forskellen mellem spotprisen og targetprisen modregnet køberens betaling til værket. Med andre ord: Når prisen på el var under 400 kr. pr. MWh, fik værkerne deres faste betaling, og når den var over, skulle de tilbagebetale differencen.

”Når der opstår situationer med højere elpriser i en eller flere timer (...) vil værket sende spotprisen over targetprisen videre (til DKVK, red.), som igen sender pengene videre – uden omkostning (til køberen, red.),” som parterne bag DKVK forklarede modellen i et orienteringsbrev forud for selskabets stiftelse i november 2017.

Køberne af produktet var elselskaber, der ønskede at afdække deres risiko mod udsving i elpriserne. For dem var produktet en slags forsikring, hvor kraftvarmeværkerne hæftede for den overpris, som elselskaberne betalte for el i spotmarkedet. For kraftvarmeværkerne havde aftalerne derimod karakter af rendyrket spekulation i elpriser.

”Man spekulerede i, om elprisen de næste kvartaler ville være over eller under 400 kr. pr. MWh. Det var et spil. Man kunne lige så godt tippe på, om der bliver scoret over eller under tre mål i en fodboldkamp,” siger Ole Elkjær Larsen, driftsleder på Hanstholm Varmeværk i Thy, der var en del af ejerkredsen i DKVK, men som ikke har indgået aftaler gennem selskabet.

”Der var alt for stor risiko i det. Jeg kunne ikke se, hvordan det kunne hænge sammen. Og det gjorde det så heller ikke, viste det sig,” siger Ole Elkjær Larsen til EnergiWatch.

Voldsom prisudvikling

Selvom der var kraftvarmeværker i ejerkredsen af DKVK, der fandt selskabets udbud for risikabelt, så var det langt fra alle. 

EnergiWatch har talt med en række værker, der har deltaget i et eller flere af selskabets udbud i årenes løb. Flere beskriver udbudene som et lotteri, hvor man nogle gange tjente penge, og andre gange tabte dem.

”Vi var med i et par år i starten. Det ene år gik det da nogenlunde, men det andet år gik det jævnt skidt. Så sammenlagt gik det en lille smule skidt,” siger Jørgen Thorgaard, driftsleder i Toftlund Fjernvarme i Sønderjylland, der også var en del af ejerkredsen i DKVK.

”Hvis alting havde udviklet, som det havde gjort før 2018, så var det fint. Men derefter er det jo gået fuldstændigt amok,” siger Jørgen Thorgaard, der i dag priser sig lykkelig over, at Toftlund Fjernvarme, grundet sine tidligere tab, ikke deltog i de efterfølgende udbud i DKVK.

Andre kraftvarmeværker var mindre heldige – eller forudseende, alt afhængig hvordan man ser på det. En håndfuld af værkerne i DKVK’s ejerkreds deltog således i selskabets sidste udbud, der fandt sted omkring årsskiftet 2020/21.

Her indgik man aftale med det statsejede norske elselskab Statkraft, hvor værkerne forpligtede sig til at levere el til 400 kr. pr. MWh i 2021, og for nogle værkers vedkommende også første kvartal 2022. 

Det skulle vise sig at blive en dyr fornøjelse for de deltagende værker.

I de første fire måneder af 2021 lå spotprisen for el nogenlunde stille på ca. 350 kr. pr. MWh. Herefter eksploderede elmarkedet: Fra maj til december 2021 steg elprisen fra ca. 400 til ca. 1400 kr. pr. MWh, inden det nåede et foreløbigt højdepunkt i marts 2022 på ca. 1750 kr. pr. MWh. – en stigning på 500 procent på mindre end et år.

Synkront med denne udvikling steg gaspriserne, der i løbet af 2021 blev seksdobblet. Dermed stod kraftvarmeværkerne – der som udgangspunkt er gasdrevne – i den perfekte storm, hvor man havde forpligtet sig til at levere el til pris, der lå langt under markedsprisen, mens produktionsomkostningerne var på himmelflugt.

”Vi lavede jo vores aftaler et lille år før, og dengang var der ingen, der kunne forudse, at el- og gaspriserne ville gå fuldstændigt af lave. Der var ingen indikationer på det overhovedet,” siger Anders Andersen, driftsleder og formand for V-S-V Kraftvarmeværk i Himmerland, der har haft tab på ca. 4 mio. kr. på kontrakten.

Krav på 160 mio. kr.

Konkursen i DKVK blev afsagt 1. december 2021. Herefter rejste Statkraft, som følge af sin kontrakt med selskabet, et krav om betaling af godt 160 mio. kr. i konkursboet.

Kuratellet i DKVK – Henrik Selchau Poulsen fra advokatfirmaet Bruun og Hjejle og Lars Skanvig fra Plesner – rettede et tilsvarende krav videre mod de ni kraftvarmeværker, som selskabet havde indgået aftaler med. Heraf betalte ét værk det skyldige beløb, der for dennes vedkommende lød på 2,6 mio. kr., mens de øvrige otte kraftvarmeværker bestred konkursboets krav.

”Kuratellet forfølger kravene mod de resterende otte kraftvarmeværker, og der har i de seneste 5-6 måneder pågået intense, konstruktive drøftelser og forhandlinger, som snarest forventes afsluttet,” skrev kuratorerne i den seneste kreditorinformation fra 3. oktober 2022.

Der er efterfølgende er indgået forlig i sagen for de syv kraftvarmeværker, der er alle er ejet af fjernvarmeselskaber i Jylland, mens der fortsat pågår drøftelser med det sidste kraftvarmeværk, der er ejet af et gartneri på Fyn.

Ifølge EnergiWatchs oplysninger beløber forliget, der indgået i slutningen af 2022, sig sammenlagt til mere end 100 mio. kr. Der er i den forbindelse også indgået individuelle afdragsordninger med de berørte fjernvarmeselskaber.

”Som fjernvarmeselskab må vi jo ikke have overskud, og vi må ikke have en formue. Derfor er der jo heller ikke rigtig en buffer at trække på, i og med det hele bliver udloddet til forbrugerne over deres varmeregning. Og regningen bliver jo så også sendt ud til forbrugerne. Det kan ikke undgås,” siger Anders Andersen fra V-S-V Kraftvarmeværk, der som følge af tabet har måttet skrue op for varmeprisen for selskabets ca. 450 forbrugere, svarende til en stigning på 4.525 kr. pr. år for et standardhus.

”Det er selvfølgelig træls, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Så er det bare heldigt, at vi har kunnet lave det her forlig med Statkraft, for det kan man jo diskutere, om de egentlig var forpligtet til. Det er jo også et udtryk for, at det her var en helt usædvanligt situation,” fortsætter Anders Andersen.

EnergiWatch har også rettet henvendelse til Statkraft i Norge, der ikke ønsker at udtale sig om forliget.

”Jeg kan bekræfte, at vi har haft kontrakter med Dansk Kraftvarme Kapacitet. Der pågår nu en proces for at rydde op efter konkursen i selskabet. Udover det har vi ingen kommentarer,” skriver Lars Magnus Günther, chefpresserådgiver for Statkraft, i en mail til EnergiWatch.

Anerkender fejl

Hovedparten af det trecifrede millionforlig kan henføres til Silkeborg Forsyning, der driver Danmarks største decentrale kraftvarmeværk, og som ultimativt er ejet af Silkeborg Kommune. Selskabet leverer fjernvarme til ca. 53.000 forbrugere.

Selskabet skrev i november 2022 på sin hjemmeside, at varmeværket i 2021 realiserede ”et tab på omkring 70 millioner kroner på salg af el som biprodukt af varmeproduktionen.” Over for EnergiWatch bekræfter adm. direktør Jens Bastrup, at dette skyldes kontrakten med Statkraft.

”Det er selvfølgelig noget, vi er kede af, men det har jo også været en ekstrem situation på elmarkedet,” siger Jens Bastrup.

Jeg har talt med flere kraftvarmeværker, der siger, at de ikke deltog i udbuddet, fordi de mente, der var for stor risiko. Hvordan kan det være, at I – Danmarks største decentrale varmeværk – ikke kom frem til samme erkendelse?

”Jeg ved ikke, hvad andre kraftvarmeværker har gjort. Jeg kan bare sige, at vi vurderede, at det var en udmærket indtægtskilde at deltage i selskabets udbud,” siger direktøren, der afviser at gå i detaljer om sagen med henvisning til, at forligsparterne er underlagt tavshedspligt.

Andre af de berørte kraftvarmeværker er anderledes åbne omkring deres tab på aftalerne i DKVK. Det gælder blandt andet Oksbøl Varmeværk i Sydvestjylland, der som følge af kontrakten med Statkraft har haft et tab på ca. 10 mio. kr., der skal afdrages over de kommende år.

Det har resulteret i prisstigninger for de ca. 1300 forbrugere, som selskabet leverer fjernvarme til, fortæller formand Erhard Juul til EnergiWatch.

”Vi har lagt det hele frem for vores forbrugere på vores generalforsamling. Vi har ikke lagt skjul på noget som helst. Vi har spillet med åbne kort og sagt: Det er sådan, festen har været, og det kan vi kun beklage,” siger Erhard Juul.

Lignende toner lyder fra Poul Kristensen fra Sdr. Herreds Kraftvarmeværker. Han mener, at man som bestyrelse i et fjernvarmeselskab er nødt til at give forbrugerne ”fuld indsigt” i forretningerne.

”Jeg ved ikke, hvordan de andre har håndteret det over for deres forbrugere, men vi har været meget åbne omkring, at vi har haft et tab på en el-handelsaftale. Det er sådan, vi har valgt at tackle det,” siger bestyrelsesformanden, der anerkender, at han er blevet klogere gennem processen.

”Jeg tror, at alle de kraftværker, der har deltaget i det her, sidder tilbage med en dårlig smag i munden og tænker, at det var godt nok træls, at vi skulle løbe ind i det her tab. Vi har alle sammen røde ører. Skal vi ikke sige det sådan?”