Der er ærgelse i stemmen, da Ole Elkjær Larsen, driftsleder på Hanstholm Varmeværk i Thy, fortæller om den omfattende konkurrencesag, som fjernvarmeselskabet er part i.

”Det her er den største uretfærdighed, der nogensinde er hændt mig. Det er den følelse, jeg sidder tilbage med,” siger Ole Elkjær Larsen til EnergiWatch.

Sagen, der omhandler 49 jyske elproducenters – herunder 46 fjernvarmeselskabers – koordinering af priser på elmarkedet gennem selskabet Effekthandel, har kørt i mere to år og affødt uro rundt omkring på Jyllands kraftvarmeværker.

Det skyldes ikke mindst, at sagen ikke alene kan resultere i millionbøder til de involverede virksomheder, men også straffesag mod ledende medarbejdere, hvilket Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gjorde opmærksom på i et brev til sagens parter 26. januar 2022.

”Jeg har fået at vide, at det er noget, de skal skrive, fordi det i yderste konsekvens kan ende der, men det kan jo sagtens være, at Konkurrencerådet stopper det, inden det kommer dertil,” siger Ole Elkjær Larsen, der dog ikke lægger skjul på, at brevet gjorde indtryk på Hanstholm Varmeværk.

”Vi meldte os ud med det samme, vi blev opmærksom på, at der var noget, som kunne være et problem. Så vores aftale med Effekthandel blev opsagt per 1. marts 2022,” siger driftslederen.

Ole Elkjær Larsen understreger, at Hanstholm Varmeværk aldrig ville have indgået en aftale med Effekthandel, hvis de havde haft mistanke om, at det kunne være i strid med konkurrenceloven.

Her henviser han til, at der forud for Effekthandels stiftelse havde indhentet en advokatvurdering fra Dahl Advokatfirma, der slog fast, at setuppet ikke gav anledning til ”konkurrenceretlige betænkeligheder”.

”Vi mener, at det her er helt uforskyldt. Vi har handlet i god tro. Vi har stolet på jurister, som skulle være meget mere kvalificeret til at vurdere det her end os. Og hvis vi ikke kan stole på eksperter, hvem skal vi så stole på,” spørger Ole Elkjær Larsen retorisk.

Født af nød

Sagen startede i 2019, hvor store dele af den danske fjernvarmesektor var i oprør.

Baggrunden var, at det såkaldte grundbeløb – et fast tilskud som staten ydede til decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker – bortfaldt 1. januar 2019, fordi det var i strid med med EU’s regler for statsstøtte.

Det medførte akutte udfordringer hos mange fjernvarmeselskaber, særligt i Jylland, hvor de gasfyrende kraftvarmeværker er udbredt. Også på Hanstholm Varmeværk, hvor man reelt stod tilbage med fire gasmotorer, der ikke længere var rentable, fordi gasprisen var for høj.

”Det kunne ikke længere betale sig at have gasmotorer. De kostede os 100.000 kr. om året i forsikringer og serviceeftersyn. Så da grundbeløbet forsvandt, var vores gasmotorer i princippet ingenting værd,” siger Ole Elkjær Larsen og fortsætter:

”Vi var tæt på at give op. Vi havde det oppe at vende to-tre gange på bestyrelsesmøder, om vi skulle skrotte motorerne. Og så kom Finn så med den her løsning, hvor vi måske kunne tjene lidt penge, så vi kunne få det til at hænge sammen.”

Finn – aka Finn Grønkjær, ejer og direktør i Effekthandel – henvendte sig til de pressede kraftvarmeværker med en simpel forretningsmodel: Ved at byde fælles ind på elmarkedet kunne man presse prisen op og på den måde få en indtægt, der stod mål med de faktiske udgifter ved at bruge gasmotorer.

Konkret var setuppet, at Effekthandel skulle varetage værkernes indmeldinger på den såkaldte MFRR-auktion i Vestdanmark. Det er den daglige auktion, hvor kraftværker kan sælge deres produktionskapacitet til operatøren af elsystemet – den statslige virksomhed Energinet – der har brug for reservekraft, som kan trækkes på i tilfælde af ikke-planlagte udsving i elproduktion eller -forbrug.

Hvis de mange små værker stod sammen i stedet for at konkurrere prisen på reservekraft ned, så kunne de blive ”prissættende”, som det lød i Effekthandels informationsmateriale.

”Hvis juraen var i orden – og det fik vi at vide, at den var – så kunne vi måske få 5 kroner per megawatt for at stå til rådighed med vores motorer, i stedet for 1 krone, som var prisniveauet dengang. Det var en metode til at forlænge levetiden på vores gasmotorer,” siger Ole Elkjær Larsen, der husker, at der var stor opbakning til idéen.

”Alle jeg kender, som har en gasmotor stående, har været med i det her. Skulle jeg så stå tilbage og sige: Alle siger, det her er lovligt, og det giver en god indtægt, men jeg vil ikke være med. Så ville jeg agere uansvarligt over for fjernvarmeforbrugerne, som vi er sat i verden for at give den laveste varmepris,” siger han.

Vidste ikke bedre

Det var dog ikke alle, der så lige positivt på, at de mange jyske kraftværker slog pjalterne sammen. I januar 2021 klagede Energinet således til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over setuppet, som blev vurderet til at være ”en kartellignende aftale.”

Det fik konkurrencemyndighederne til at åbne en konkurrencesag mod de involverede selskaber, der blev gjort opmærksom på den omfattende strafferamme ved brud på konkurrenceloven, der i de mest alvorlige tilfælde kan give bøde på 20 mio. kr. eller derover til virksomheder og flere års fængsel til ledende medarbejdere.

Det kom som et chok for Ole Elkjær Larsen, der – ifølge ham selv – bare forsøgte at opretholde forsyningssikkerheden ved at indgå aftale med Effekthandel.

”Vi understøtter hele elmarkedet ved at have de her gasmotorer stående rundt omkring i landet. Vi har prøvet at gøre Energinet en tjeneste ved at holde liv i vores produktionsapparat, og så bliver vi beskyldt for at være nogle banditter. Det er det mest unfair, jeg har prøvet, i de 26 år jeg har været i branchen,” siger Ole Elkjær Larsen.

Hvad gør I, hvis I bliver pålagt en bøde?

”Det ved jeg ikke. Vi mener, at vi har handlet i god tro. Der er ingen, der med forsæt har lavet noget ulovligt. Det er jo ikke banditter, der sidder rundt omkring på de her værker,” siger driftslederen.

Her påpeger Ole Elkjær Larsen, at hovedparten af de involverede virksomheder i konkurrencesagen er forbrugerejede fjernvarmeselskaber med ganske få ansatte og en bestyrelse bestående af lokale forbrugere.

”Vi har en vinduespudser, en it-mand, en kontormus og en fiskehandler. Vi har sat lid til en professionel aktør i markedet, fordi vi ikke selv har forstand på de juridiske aspekter. Det erkender vi blankt,” siger Ole Elkjær Larsen og fortsætter:

”Hvordan skal vi have bedre indsigt i det her end højt specialiserede advokater? Kan vi risikere at blive hængt ud for andre ting, som vi tror er lovlige? Hvordan skal vi agere som små værker, hvor der måske kun sidder 1-2 medarbejdere og så en bestyrelse. Det er ikke holdbart.”

EnergiWatch har rettet henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der ikke ønsker at kommentere sagen.