Europæiske gaslagre er usædvanligt fyldte

Forhåbningen er, at i hvert fald nogle EU-lande kan gøre sig uafhængig af flydende russisk naturgas.
EU’s energikommissær, Kadri Simson, glæder sig over Europas fyldte gaslagre. | Foto: European Union
EU’s energikommissær, Kadri Simson, glæder sig over Europas fyldte gaslagre. | Foto: European Union

EU’s gaslagre er rekordfyldte efter en meget mildere vinter end forventet. Det skriver Financial Times. 

I hele EU var 55,7 pct. af lagerkapaciteten fuld i starten af april ifølge det, der hedder Infrastructure Europe. 

Det er det højeste gaslagerniveau i april siden 2011,og det er 20 procentpoints højere end gennemsnittet for de seneste fem år., og ifølge Financial Times er niveauet faktisk steget til 56,5 pct. de sidste to uger. 

Til stor tilfredshed for EU’s energikommissær, Kadri Simson, der nu ser håb om, at EU kan gøre sig uafhængig af russisk gas. I hvert fald delvist.

”Ved at øge andelen af vedvarende energi og yderligere diversificere kilderne, vil fuld udfasning fra russisk LNG (flydende naturgas, red.) være mulig for nogle medlemslande,” siger Kadri Simson til Financial Times. 

Sidste år da Rusland skruede ned for rørledningsgas til Europa, steg importen af LNG fra Rusland til rekordhøjder, mens europæerne forsøgte at fylde sine gaslagre. 

Importen af LNG sidste år endte på 22,1 millioner kubikmeter, hvilket var 39 pct. mere end i 2021. Dermed udgjorde russisk LNG 16 pct. af al den gas, der blev importeret via søvejen til Europa ifølge data fra Refinitiv. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også