Vestlige banker har investeret tungt i klimaskadelige russiske projekter

Ifølge The Guardian er amerikanske banker nogle af de aktører, som har investeret mest i såkaldte ”carbon bombs” i Rusland.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

En ”carbon bomb” – eller det, der på dansk måske kunne kaldes en ”kulstofbombe”, defineres som olie- og gasprojekter, der resulterer i en udledning på mindst en mia. CO2-ækvivalenter over hele projektets levetid.

Den slags er der mange af i Rusland – nærmere bestemt 40. Og ifølge The Guardian styres 19 af disse projekter af russiske selskaber med støtte fra udlandet. De russiske selskaber er Gazprom, Novatek, Rosneft og Tatneft.

Det skriver det britiske medie på baggrund af en database lavet af miljøbevægelsen Lingo (Leave it in the Ground Iniative). Ifølge dataene har udenlandske finansinstitutioner nok så bemærkelsesværdigt investeret 52 mia. dollar i projekterne. Knap halvdelen – 23,6 mia. dollar - kommer fra USA, hvor 154 aktører står for investeringerne.

De næste lande på listen af investorer udefra er Qatar med 15,31 mia. dollar og Storbritannien med 2,51 mia. dollar. Også japanske, norske, schweiziske og hollandske banker har foretaget væsentlige investeringer i de russiske ”carbon bombs”, viser oversigten.

Over for The Guardian giver den ukrainske NGO Razom We Stand udtryk for, at den slags investeringer må høre op med det samme, eftersom de både finansierer den russiske krigsmaskine og samtidig skader klimaet. NGO’en foreslår blandt andet en permanent embargo på russisk olie, gas og kul.

Nordea ser Norge fortsætte med at skovle penge ind på energikrisen

Solstad: Supply-opturen er allerede i gang

Europæiske gaspriser lidt ned fra rekordniveau

Oliepriserne i markant stigning efter Opec-udmeldning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også