EnergiWatch

Færdselsstyrelsen lemper på krav til ladestandere over for Tesla

Elbilister skal på et display kunne se prisen for at lade på offentligt tilgængelige hurtig- eller lynladere. Det krav opfylder Teslas ladestationer ikke, men Færdselsstyrelsen kommer nu selskabet i møde.

Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

Et nyt dansk krav til ladestandere stod til at give store udfordringer for amerikanske Tesla, som dog nu har fået hjælp fra Færdselsstyrelsen.

Mobilitytech skriver, at en ny bekendtgørelse indebærer krav om, at elbilister via et display skal kunne se, hvad det koster at lade på en offentligt tilgængelig hurtig- eller lynlader.

Sådanne displays har Teslas ladestandere ikke i dag, hvor elbilsterne i stedet kan se oplysningerne i en app.

I forbindelse med høringssvar til bekendtgørelsen har Tesla gjort opmærksom på, at det vil være en stor udfordring for selskabet med sådan et krav, da selve ladestanderne vil skulle ændres.

Færdselsstyrelsen har nu taget indvendingen fra Tesla til efterretning og har justeret kravene, så Tesla kan nøjes med at vise priserne ”i et display i umiddelbar nærhed af ladepunktet.”

Tesla har ikke ønsket at kommentere de nye krav fra Færdselsstyrelsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)

Elon Musk sælger Tesla-aktier for enormt milliardbeløb

Tesla-chef på vej ud efter uregelmæssigheder

Musk ser chance for at Tesla rejser sig fra problemer med forsyningskæden

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs