Australien sætter langsigtet klimamål for udledninger

Inden 2050 skal Australien opnå netto-nuludledning af CO2, men målsætning for 2030 bliver ikke skærpet
Foto: Murra Warra
Foto: Murra Warra
AF RITZAU

Inden 2050 vil Australien opnå balance mellem den mængde drivhusgasser, som landet udleder, og den mængde, som bliver fjernet fra atmosfæren.

Målet om at opnå netto-nuludledning inden 2050 er tirsdag blevet offentliggjort af Australiens konservative premierminister, Scott Morrison.

Udmeldingen kommer, få dage før FN's klimatopmøde, COP26, begynder.

Australien, der er blandt verdens største eksportører af kul og gas, har et af verdens højeste udslip af CO2 per indbygger.

Morrison har været under pres for at fastsætte mere ambitiøse klimamål end hidtil.

Australien har tidligere sat et mål om at mindske CO2-udledninger med 26-28 procent inden 2030 i forhold til udledningerne i 2005.

Den målsætning afviser Scott Morrison at skærpe.

"Vi vil have vores tunge industrier, som minedrift, til at forblive åbne og konkurrencedygtige og tilpasse sig, så de kan klare sig, så længe den globale efterspørgsel tilsiger det," skriver premierministeren i en kommentar, som hans kontor har udsendt.

Han påpeger, at det også vil være et brud på et tidligere løfte at ændre målsætningen for 2030.

"Vi vil ikke finde os i at blive belært af andre, som ikke forstår Australien. Den australske måde handler om, hvordan man gør det, ikke om man gør det. Det handler om at få det gjort. Vi vil heller ikke bryde løftet fra det seneste valg ved at ændre vores mål for reduktioner i udledninger i 2030."

Scott Morrison tager i slutningen af denne uge til Glasgow i Skotland for at deltage i klimamødet COP26, der begynder på søndag.

Det anses som det største internationale klimamøde, siden den banebrydende Parisaftale fra 2015. Her forpligtede stort set alle FN's medlemslande sig til at bekæmpe global opvarmning ved at mindske udledninger af drivhusgasser.

Vestas henter største ordre down under i 11 år

Vestas-projekt på 26 GW afvises 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også