EnergiWatch

Novo-ejer og Ørsted topper liste over største skattebetalere

De ti største betalere af selskabsskat står for omkring en tredjedel af de samlede betalinger, viser en opgørelse udarbejdet af den liberale tænketank Cepos.

Skat modtager en tredjedel af selskabsskatten fra kun 10 selskaber. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flere af de største og mest kendte virksomheder i Danmark er med i toppen af listen over betaling af selskabsskat. Det viser en opgørelse fra den liberale tænketank Cepos, der er baseret på Skattestyrelsens lister over skattebetalinger i 2019.

I toppen af listen ses Novo Holdings, der ejer en stor del af medicinalvirksomheden Novo Nordisk og enzymgiganten Novozymes.

Herefter følger energiselskabet Ørsted og Legos hovedejer, Kirkbi. I top ti findes også virksomheder som Jyske Bank, Coloplast og Nordea.

I 2019 blev der betalt 72,7 milliarder kroner i selskabsskat. Det er det højeste nogensinde, oplyser Skattestyrelsen.

Samlet set står de ti øverste virksomheder på listen for omkring en tredjedel af den samlede selskabsskat i Danmark. Samtidig står de 100 største virksomheder for omkring halvdelen af betalingen.

Selskabsskatten er en skat, som virksomheder betaler af deres overskud i Danmark. Den er på 22 procent af overskuddet.

I alt betalte 40 procent af de danske virksomheder selskabsskat i 2019. Det svarer til omkring 87.000 virksomheder. De resterende har ikke betalt selskabsskat, fordi de ikke har haft overskud i 2019.

Finansministeriet har budgetteret med, at der i 2020 er kommet markant færre penge i kassen fra selskabsskat. Det skyldes coronaepidemien. Finansministeriet regner med, at der vil komme 54 milliarder kroner i statskassen fra selskabsskatten.

 

Mere fra EnergiWatch

Spirii vinder udbud på 300 ladestandere

Ladeopaeratøren har trukket sig sejrrigt ud af Region Hovedstadens udbud på 300 ladestandere, der skal sættes op i de kommende tre år. Spirii forventer at have installeret de første 100 allerede inden årets udgang.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs