Havvinden sikres plads i energiøernes prototype

EU undtager Kriegers Flak CGS for krav, der ifølge systemoperatørerne vil være umuligt at overholde. Indførelse af budzoner kan forhindre de kommende energiøer i at havne i samme gråzone, vurderer Energinet.
Foto: Jakob Fynsk / Energinet
Foto: Jakob Fynsk / Energinet

Danmark har i mange år kæmpet for at få åbnet for elgrænserne. Mens det trods ihærdig indsats fortsat kniber med at at få svenskerne til at åbne for dansk strøm, lykkedes det i 2018 at få tyskerne til at anerkende EU Kommissionens krav om, at mindst 70 pct. af kabelforbindelserne mellem to medlemslande skal være teknisk åben. Nu glæder Energinet sig imidlertid over, at kravet ikke skal efterleves på den nyeste udlandsforbindelse.

EU har således givet en tiårig undtagelse for, at Kriegers Flak CGS-forbindelsen skal stille størstedelen af sin kapacitet til rådighed for markedet.

"Det er meget positivt, at EU har forstået, at Kriegers Flak Combined Grid Solution er et unikt projekt, som fungerer på helt andre vilkår end traditionelle udlandsforbindelser. Vi er glade for at få en 10 års undtagelse med mulighed for at søge om 15 års yderligere undtagelse, siger adm. direktør i Energinet Elsystemansvar, Søren Dupont Kristensen.

"En regel om, at 70 oct. af kapaciteten i en elforbindelsen altid skal stå til rådighed for elmarkedet, bryder nemlig med designet i den banebrydende CGS-ide, der kombinerer havmølleparker med en udlandsforbindelse for at skabe en effektiv og billigere grøn omstilling."

Paradoksal bieffekt af krav

Forskellen til gængse interconnectorer er mellemstationen på Kriegers Flak CGS. Hele omdrejningspunktet ved projektet er således, at de tyske havmølleparker Baltic 1 og 2 som den kommende danske Kriegers Flak-park kobles på forbindelsen. Konceptet er, at det milliarddyre søkabel dermed udnyttes mere effektivt end ved kun at være tilkoblet en havmøllepark, da restkapaciteten kan fyldes op med anden elhandel.

Men skulle kravet om altid at stille mindst 70 pct. af kapaciteten til rådighed efterleves, kunne det få paradoksale konsekvenser. Som at det ville blive nødvendigt at slukke for havmøller, fordi kapaciteten i elforbindelsen var optaget af f.eks. strøm fra tyske kulkraftværker.

Såvel den danske systemoperatør som modparten i Tyskland, 50 Hertz, understreger den grønne fordel ved undtagelsen. Samtidig med at det pointeres, at EU-kravet ikke gjaldt, da den i adskillige omgange forsinkede Kriegers Flak CGS-forbindelse i sin tid blev besluttet.

"EU Kommissionens afgørelse viser, at projekter som KF CGS – som har været planlagt i mere end 10 år og er indviet – er mulige, selv om lovgivningen undervejs er ændret som et resultat af Clean Energy Pakage med 70 pct. reglen," siger adm. direktør i 50 Hertz, Stefan Kapfere.

"Det betyder, at den grønne elproduktion fra havmølleparkerne Kriegers Flak og Baltic 1 og Baltic 2 fuldt ud kan udnyttes, fordi kun den overskydende kapacitet skal stilles til rådighed for elmarkedet. Det er vigtigt, at EU nu laver et fremadrettet og stabilt regelsæt for hybrid-interconnector projekter, fordi KF CGS nok var verdens første af sin slags, men helt sikkert ikke bliver det sidste."

Energiøer skal have budzoner

Det sidste har den tyske topchef formentlig ret i. Foruden at forbindelsen var forud for sin tid, når det kommer til EU's grænsekrav, var den det også i forhold til f.eks. de danske politikeres beslutning om at opføre to energiøer inden 2030 med planlagte forbindelser til i Polen og Holland. De øer kommer altså til at stå over for det samme problem som Kriegers Flak CGS.

Den langsigtede løsning på problemet er ifølge Energinet noget af det, EU-Kommissionen har bagt ind i den havenergiplan, der lanceres onsdag. Bag de mere iøjnefaldende aspekter om, hvor mange gigawatt, der forventes udbygges, anbefaler Kommissionen således indførelse at budzoner for at sikre bedre overensstemmelse mellem det fysisk elflow og markedsaktiviteten.

"Vi står nu med muligheden for med det samme at tænke reglerne ind i den måde, vi indretter setuppet. Det er aldrig sundt at skille markedsmekanismerne ad, og grundlæggende har jeg svært ved at forstå, hvorfor elnettet til havs skulle være markant anderledes end på land. Derfor advokerer Energinet varmt for, at f.eks. energiøer får deres egne budzoner," siger Søren Dupont Kristensen.

Ny europæisk offshoresatsning kræver nye budzoner

Heller ikke næste år kan Sverige garantere et åbent elmarked

Vestager ophæver tysk blokade af danskproduceret strøm

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også