Partier åbner for mere havvind til brintfabrik

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er ikke umiddelbart indstillet på at øge kapaciteten fra kommende energiø, selv om behovet for grøn energi ser ud til at blive større og vil kræve mere.
Foto: Energinet
Foto: Energinet
AF RITZAU FINANS

Det var blot i sidste uge, at regeringen fremlagde en klimaplan, som indeholdt to energiøer, der skal producere grøn strøm fra vindmøller, men allerede nu er der udsigt til, at behovet for grøn energi bliver større og vil kræve mere.

Det er planerne om en stor brintfabrik tæt ved København, som er baggrunden for, at to energiøer, skal have en kapacitet på 4 gigawatt, ikke er nok.

Det skriver Berlingske.

Den foreslåede brintfabrik med et elektrolysatoranlæg med en planlagt kapacitet på 1,3 gigawatt vil nemlig lægge beslag på hele kapaciteten på 2 gigawatt på den tænkte energiø ved Bornholm.

Derfor vil der være behov for, at energiøen i Østersøen bliver 50 pct. større, ligesom der skal lægges en elforbindelse til Polen, oplyses det til Berlingske, hvis københavnernes biler og varmepumper også skal køre på grøn strøm.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) vil dog ikke umiddelbart rykke på sine planer.

"Det forslag, vi har stillet, er som udgangspunkt den måde, vi mener, at vi mest rationelt kan levere en endog meget ambitiøs stigning i produktionen af havvind. Vi taler om 4 ekstra gigawatt frem mod 2030. På nuværende tidspunkt har vi 1,7 gigawatt i alt," lyder det fra ministeren.

De borgerlige partier og regeringens egne støttepartier er dog mere åbne for en udbygget plan, som allerede nu tager behovet i 2030 med i beregningerne, skriver Berlingske.

Parterne bag den planlagte brintfabrik tæller blandt andet DSV Panalpina, Ørsted, Mærsk, SAS og Københavns Lufthavne.

Ørsteds brintplan kræver mere havvind end regeringen vil levere med sin energiø 

Brian Vad: Brintfabrik kan blive afgørende for klimamål 

Dansk erhvervstop vil opføre 1,3 GW brint i København 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også