København vil fjerne dielselmaskiner på byggepladser

Københavns overborgmester ønsker en lovændring, så kommunerne kan kræve, at der bruges miljøvenlige maskiner.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det skal være slut med store gummigeder og gravkøer, der sender beskidte dieseldampe op fra Københavns byggepladser.

I hvert fald, hvis man spørger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S). Det skriver Politiken onsdag.

Han ønsker en lovændring, så kommunerne kan kræve, at både offentlige og private byggerier laves med miljøvenlige maskiner.

Det mener han, er et vigtigt led i, at Danmarks hovedstad – der fra onsdag er vært for det fire dage lange globale C40-klimatopmøde – kan nå sit mål om at blive CO2-neutral i 2025.

"I første omgang bliver det med at have biobrændstof på maskinerne, men på sigt bliver det også, at de skal være elektrificerede," siger Frank Jensen til Politiken.

Københavns Kommune har beregnet, at alene de store maskiner på dens byggepladser hvert år udleder det, der svarer til 80.000 tons CO2.

Kommunen er allerede ved at indføre klimakravene om grønt brændstof til sine egne byggerier.

Ifølge Henrik Friis, der er branchedirektør i byggeriets organisation, Dansk Byggeri, giver det god mening at udvide kravet til private. I hvert fald, hvis man starter lidt forsigtigt.

"Det er helt nyt for mig, men det er en rigtig god idé at se på byggepladserne, og de byggemaskiner, han taler om, findes jo – selv blandt store gravemaskiner findes der nogen, der kan køre på el. De er bare op til tre gange så dyre. Men de bliver jo billigere," siger han til Politiken.

Jakob Næsager, der er gruppeformand hos Konservative i København, understreger, at erhvervslivet skal have råd til at opfylde kravene. Samme holdning har Caroline Stage fra Venstre.

Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), hilser forslaget velkommen.

"Jeg kan på vegne af min egen kommune sige, at det lyder spændende, og det vil vi gerne bakke op om som en mulighed," siger han til Politiken.

 

Brændstofbranchen: Vi vil have lovkrav om CO2-fortrængning 

Partier vil stoppe brugen af rapsolie og hvede i biobrændsel

Dansk forslag om udfasning af fossilbiler får bred EU-støtte

Regeringens nye iblandingskrav kan tvinge palmeolie tilbage i brændstoffet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg

"Told på kinesiske vindmøller er en mulighed"

Læs også