EnergiWatch

Styrelse afviser store tab for solcelleejere

Overgangen til den omdiskuterede fleksafregning for solcelleejere kan umuligt påføre dem tab på tusindvis af kroner, som flere hævder, fastslår Energistyrelsen i JyskeVestkysten.

Foto: JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV

Det er skudt helt forbi målet, når solcelleejere hævder, at de taber tusindvis af kroner på overgangen til den såkaldte fleksafregning. Det fastslår Energistyrelsen i et svar til JyskeVestkysten.

"Mange solcelleejere har desværre misforstået beskeden med, at de overgår til afregning time for time. Det er kun en lille del af deres elregning, nemlig køb og salg af selve strømmen, som afregnes time for time. De har fortsat fritagelse for elafgift samt PSO på årsbasis. Tabet bliver derfor slet ikke i størrelsesorden op mod 10.000 kroner. Det kan jeg ikke se, hvordan skulle kunne lade sig gøre. Solcelleanlæggene har en maksimal kapacitet på seks kilowatt, og der er en begrænsning for, hvor meget de kan producere," siger Michael Madsen, fuldmægtig i Energistyrelsen, til avisen.

Tab på 200-500 kroner for den gennemsnitlige solcelleejer skyldes ifølge Energistyrelsen, at solcelleejerne nu skal betale moms af den rå elpris, hver gang de bruger strøm fra det fælles net. Før ændringen kunne solcelleejere om vinteren bruge gratis af den strøm, deres solcelleanlæg havde produceret om sommeren og kun betale moms af den strøm, de købte, som var udover deres egenproduktion.

Solcelleejere har gennem deres forening Denfo stævnet Energiministeriet, fordi de mener, at overgangen til fleksafregning er et brud på en politisk aftale fra 2012.

Solcelleejere stævner stat for brudt aftale

Solcelleejere: "Vi blev lovet noget helt andet"

Energistyrelsen har fundet 267 ulovlige solcelleanlæg i 74 kommuner

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere