EL stiller ultimatum til S om salg af Radius

Enhedslisten vil have Socialdemokratiet til at nedlægge veto, hvis en udenlandsk kapitalfond ender med at byde i det igangværende salg af Ørsteds netforretning.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet bør stille sig på bagbenene og modarbejde det igangværende salg af Ørsteds netforretning, Radius, der ejer elnettet for cirka en million danskere. Sådan lyder opfordringen fra Enhedslistens Pernille Skipper, der ifølge Berlingske Business overvejer at trække støtten til Socialdemokratiet, hvis partiet godkender et salg af kritisk infrastruktur til eksempelvis en udenlandsk kapitalfond.

"Hvis en kommende socialdemokratisk regering begynder at lege med tanken om at frasælge kritisk infrastruktur til kapitalfonde, så er det et tilfælde, hvor vi må overveje, om vi kan blive ved med at være socialdemokraternes støtteparti, eller om de må finde et andet parti at støtte sig op ad," siger Pernille Skipper til Berlingske.

Enhedslistens Pelle Dragsted har gennem længere tid givet udtryk for, at partiet er imod et salg af Radius til udenlandske kapitalfonde. Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter en række kapitalfonde rygtes som en del af opløbsfeltet som bydere på elnettet i en handel, der kan få en værdi på et tocifret milliardbeløb.

Partileder for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, sagde under en partikongres i september, at det "ikke [bliver] på min vagt, at vi sælger mere infrastruktur til Goldman Sachs," med henvisning til den fire år gamle sag om statens salg af aktier til den amerikanske investeringsbank, som skabte stor utilfredshed. Pernille Skipper mener, at der vil være tale om "et eklatant løftebrud," hvis socialdemokraterne ikke nedlægger veto i forhold til en lignende salgsproces af Radius.

Risikerer elsektoren sin egen ”finanskrise”? "Enhver god hacker kan lukke en vindmøllepark ned" Ørsteds eftertragtede elnet kan have fundet en ny ejer om kort tid 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også