Hele Folketinget går med i nyt energiforlig

Alle partier på Christiansborg er blevet enige om den danske energipolitik efter 2020. Finansminister Kristian Jensen siger, at aftalen lever op til regeringens ambitionsniveau.
Foto: Jens Dresling/Ritzau
Foto: Jens Dresling/Ritzau

Efter to måneders politiske forhandlinger om fremtidens danske energipolitik kan samtlige af Folketingets partier i dag præsentere et forlig. Kort efter middag fredag kan parterne altså træde ud af forhandlingslokalet, og det er også en glad finansminister, der kan præsentere aftalen:

"Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at samle hele Folketinget bag aftalen. Det giver en sikkerhed for dem, der investerer i grøn omstilling. Det er en aftale, som lever op til regeringens ambitionsniveau," siger Kristian Jensen.

Som regeringen lagde op til i sit udspil lemper aftalen en række energiafgifter med cirka to mia. kr. i 2025. Videre er regeringens udspil om at bygge en enkelt havvindmøllepark i perioden 2024-2027, men det er blevet til tre inden 2030 i stedet. Mens det altså vil betyde flere vindmøller i danske forvande, så kommer det til at gå den anden vej til lands. Aftaleparterne er blevet enige om, at der skal indføres et loft på 1.850 landvindmøller, sådan at der aldig kan opstilles flere. I dag er der cirka 4.000 landvindmøller herhjemme, og dermed skal antallet af møller altså falde markant.

Energiaftale lemper afgifter ─ og indfører ny 

Samtidig har regeringen måttet bøje sig for oppositionen i relation til forskningsmidler. Her var der lagt op til en pulje 580 mia. kr. til energiforskning, men dette er blevet til et "sigtemål" på en mia. kr., som skal indfases i 2024. 

Energiaftale sætter loft over antallet af landvindmøller

Under præsentationen af aftalen siger flere af oppositionspartierne, at de er klar til at gå længere på den grønne dagsorden, hvis de får magten efter et valg. Eksempelvis siger miljøordfører for Alternativet, Christian Poll, ifølge Ritzau, at der er plads til flere ambitioner på området:

"Denne aftale lægger for os en rigtig god bund for, at vi kan arbejde opefter. Aftalen har de rigtige virkemidler med. Men der er rum til, at vi kan øge ambitionerne."

Siden offentliggørelsen er det tikket ind med reaktioner fra energibranchen, læs dem her: Bred energiaftale vækker glæde hos brancheforeninger

 

Bred energiaftale vækker glæde hos Dansk Fjernvarme

Kristian Jensen: Håber alle partier kommer med i ny energiaftale Ny rundspørge viser bred opbakning til vindmøller på land Klimaminister bliver grønnere: Vil være CO2-neutral i 2050 Kristian Jensen på Twitter: Nyt energiforlig er lige på trapperne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også