Analytiker: Nyt Opec-møde bliver afgørende

Når Opec-landene mødes i næste uge, har de ryggen mod muren for at finde en løsning på produktionsudfordringen, mener analytiker.
Foto: /ritzaui/AP/Hasan Jamal
Foto: /ritzaui/AP/Hasan Jamal

Der skal falde en aftale på plads, når landene i Opec-sammenslutningen mødes i Wien i den kommende uge for at diskutere, hvordan og hvor meget man kan skære i olieproduktionen. For lykkes det ikke, vil det skabe mistro til såvel olieprisens som Opecs fremtid.

Det vurderer olieanalytiker i Saxo Bank, Ole Sloth Hansen, over for Børsen:

"Prisen vil blive straffet hårdt, hvis der ikke kommer en løsning på mødet. Nu, hvor de rent faktisk har lovet noget aktion, hvis de ikke leverer der, så mister man yderligere troen på Opecs evner til at styre prisen," udtaler han.

Det kommende møde den 30. november kommer på ryggen af en række møder i Opec, hvor man har diskuteret produktionsfald med det sigte at øge olieprisen, som har ligget underdrejet i mere end et år. Ifølge Ole Sloth Hansen vil en aftale kunne få prisen til at nå over de 50 dollar, mens et nedbrud i forhandlingerne vil sende den ned mod de 40 dollar "forholdsvist hurtigt," mener han.

Futures på WTI-olien blev fredag eftermiddag handlet til 47,37 dollar.

Umiddelbart tegner mødet dog ikke lovende. Fredag kom det frem, at Saudi-Arabien har trukket sig fra et formøde med ikke-Opec-medlemmer, der skulle være afholdt mandag op til det ordinære Opec-ministermøde onsdag.

Ifølge Bloomberg News' oplysninger skyldes det, at man endnu ikke er nået frem til en indbyrdes aftale om olieproduktionen i Opec.

Regeringsskifte truer Danmarks vigtigste gasfelt

Dong kan hænge på norsk olieregning trods frasalg

GE skal sælge vindmøller i stor skala til olieselskab

Atlantic Petroleum bløder penge i jagten på fremtidsløsning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også