Atlantic Petroleum bløder penge i jagten på fremtidsløsning

Det færøske olieselskab leder efter nye projekter, og det koster penge.

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum er i øjeblikket ved at finde ud af, hvor det i fremtiden skal hente olie op af undergrunden, og da pumperne i mellemtiden står stille, bliver der tabt penge på den daglige drift.

Atlantic Petroleum, der er børsnoteret i København, kommer ud af tredje kvartal med et minus på 11 mio. kr.

Selskabet fik tidligere i år et nødlån på 8 mio. pund af British Oil & Gas, der skal sikre den fremtidige drift i de næste tre år og bruges til at undersøge mulighederne for at udvide porteføljen af oliefelter, hvor selskabet primært har kig på Østeuropa og Eurasien.

Atlantic Petroleum er blandt andet ved at sælge sine norske aktiviteter, og det mest værdifulde aktiv tilbage er en ejerandel af det britiske oliefelt Orlando.

Her var der egentlig et salg på plads, men det glippede i sidste uge, og nu arbejder Atlantic Petroleum videre på en anden løsning.

"Vi er begyndt at screene projekter i Østeuropa og Eurasien, og det vil være vores prioritet, når vi har sikret os værdi af vores tilbageværende aktiver."

"Orlando-projektet er det mest værdifulde af vores aktiver, og målet er at finde en løsning inden årsskiftet, hvad enten det er gennem ejerskab eller ved at sikre os en del af de fremtidige indtægter," siger topchef Ben Arabo i en kommentar til regnskabet.

På aktiemarkedet er Atlantic Petroleum-aktien ikke handlet torsdag morgen. Aktien er steget 84 pct. i år. Selskabet var på randen af konkurs, indtil lånet på de 8 mio. pund faldt på plads i maj, og derfor steg aktien markant efterfølgende.

Oliegiganter overlader Nordsøen til de små fisk

Atlantic Petroleum: Minimal effekt fra Brexit

Atlantic Petroleum har solgt 25 pct. af Orlando-feltet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også