Maersk Supply Service fyrer 400 og sælger 20 skibe

Som et svar på de svære betingelser i offshoreindustrien vil Maersk Supply Service i løbet af de kommende 18 måneder skille sig af med 20 skibe og reducere mandskabet med 400 stillinger.
Foto: Maersk Supply Service
Foto: Maersk Supply Service
JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, SHIPPINGWATCH

De svære forhold i markedet for forsyningsskibe har fået Maersk-gruppens offshorerederi, Maersk Supply Service, til at sælge 20 skibe. Det betyder, at 400 arbejdspladser vil forsvinde fra rederiets skibe i løbet af de kommende 18 måneder, oplyser Maersk Supply Service i en pressemeddelelse.

De første 10 skibe forventes at forlade flåden inden udgangen af 2016.

"En af Maersk Supply Services primære mål er at forsøge at genoprette udbuds- og efterspørgselsbalancen i offshore supply-markedet," siger CEO i Maersk Supply Service Jørn Madsen i pressemeddelelsen.

"Derfor vil størstedelen af de frasolgte skibe blive ophuggede eller modificerede af deres nye ejere for at konkurrere uden for deres nuværende segmenter," fortsætter han.

Tusindvis af medarbejdere har forladt Maersk

Foruden salget af 20 skibe får det også konsekvenser for bemandingen, at Maersk Supply Service vil flage sine fire Stingray-nybygninger ind i Isle of Man. En kommerciel hub vil blive etableret i England, hvor ejerskab og operation af de fire Stingray-skibe og fem andre, eksisterende projekt-skibe vil blive konsolideret.

"Vi står over for markedsforhold, der er helt uden fortilfælde, og vi er desværre derfor nødt til at yderligere justere vores bemandingspool. Det er et trist, men nødvendigt skridt, vi er nødt til at tage for at sikre selskabets fremtid," siger Jørn Madsen.

Afskedigelsesprocessen forventes at være afsluttet ved udgangen af september 2016.

Maersk Supply Service havde kom ud af andet kvartal med et tab på 106 mio. dollars. Underskuddet skyldes blandt andet en nedskrivning på 97 mio. dollars. Ved udgangen af juni 2016 havde Maersk-gruppens offshorerederi 56 skibe i flåden, hvoraf 13 skibe var lagt op.

ShippingWatch bringer senere på dagen et interview med Jørn Madsen.

Mærsks olieforretninger bider fra sig

Her er overblikket over Maersk-regnskabet

Carnegie: Fire scenarier for det nye Maersk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også