Medie: Statoil sprænger budgetter med 10 milliarder

Budgetterne til tre Statoil-udbygninger i Nordsøen står til at blive overskredet med 13 mia. norske kroner, svarende til 10 mia. danske kroner. Årsagerne er en svag norsk krone og komplikationer på værfterne, skriver Stavanger Aftenblad.
Foto: Harald Pettersen/Statoil
Foto: Harald Pettersen/Statoil
JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, SHIPPINGWATCH

Materiellet til tre udbygninger i Nordsøen ender med at koste Statoil 13 mia. norske kroner, svarende til 10 mia. danske kroner, mere end budgetteret. Det skriver Stavanger Aftenblad.

De sprængte budgetter skyldes en blanding af den svage norske krone og forsinkelser og komplikationer på de koreanske værfter, der vandt udbuddene over de norske værfter.

Mildest står det til ved Gina Krog-feltet, der både rummer olie og gas. Har vil valutaudsving komme til at koste Statoil to mia. norske kroner mere end budgetteret, når platformen skal afregnes med DSME-værftet.

Værre ser det ud med Aasta Hansteen-feltet, der består af tre gasfund ud for Bodø. Her har ekstra ingeniørtimer og dyrere udstyr til det, der bliver verdens største cylinderformede platform, resulteret i en forventet budgetoverskridelse på 16 pct., svarende til fem mia. norske kroner, foruden en forsinkelse på et år.

Værst ser det ud til at gå med Mariner-udbygningen på britisk sokkel. Projektet er forsinket et års tid, og budgettet bliver ifølge Stavanger Aftenblad overskredet med ti pct., svarende til omtrent seks mia. norske kroner.

Statoil er for tiden under hårdt angreb fra leverandører, der føler sig mere end almindeligt klemte af olieselskabet, som har en dominerende position på den norske sokkel.

"Når Statoil siger hop, så hopper du. Skal du være leverandør til Statoil, så følger du kunden," har Fride Solbakken tidligere sagt til Stavanger Aftenblad med henvisning til, at Statoil tvinger underleverandørerne til ubæredygtige nedskæringer.

Norges oliebranche tror på prisstigning i 2017

"Når Statoil siger hop, så hopper du"

Nordea sår tvivl om 13 ud af 14 rigselskaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også