Kritikken af Statoil og olieselskabets udnyttelse af sin dominerende position på markedet tager til i styrke.

Det står klart, efter at ansvarlig partner Øystein Meland i advokatfirmaet Wikborg Rein over for Dagens Næringsliv langer hårdt ud efter Statoil og sammenligner olieselskabets forhandlingsmetoder med "landevejstyveri".

Han forklarer, at ved hjælp af hårdt pres, slet skjulte trusler og påpegninger af, at "vi er jo en stor kunde og har brug for ydelser i fremtiden", opfører Statoil sig som noget, man ellers kun ser på film fra helt andre dele af verden.

Øystein Meland, der også er formand for rederiforeningen i Bergen, har en række eksempler fra underleverandører til Statoil, som ikke tør stå frem med navns nævnelse. Blandt eksemplerne er et tilfælde, hvor Statoil efter 12 måneder halverede volumen i en femårig rammeaftale og samtidig krævede, at leverandøren nedbragte sine marginer med store tab som følge. Statoil lod forstå, at alternativet var at afslutte kontrakten vel vidende, at det ville være i strid med loven.

"Hvis du tør"

"Statoil kræver at få genforhandlet kontrakter, hvor leverandørerne har investeret i skibe, rigge, specialudstyr og infrastruktur for at betjene en Statoil-kontrakt, baseret på aftalte volumener og marginer, og hvor kontrakten går over fem-otte år til aftalte priser. (...) Et helt grundlæggende princip i erhvervslivet er, at kontrakter skal holdes. Det blæser Statoil på og svarer, "hvis du ikke kan lide det, kan du bare sagsøge os" - underforstået: "hvis du tør"," siger Øystein Meland til DN og forklarer, at en retssag vil betyde, at underleverandøren skal lade sit skib ligge i havn, opsige de ansatte og så sagsøge Statoil.

I det eksempel, som den norske advokat kalder for landevejstyveri, var der blevet indgået en aftale om at begrænse et skibs operation på grund af vejret og deraf følgende sikkerhedsmæssige årsager. Statoil krævede en reduktion i raten på 25 pct., også selv om begrænsningen i operationen ikke nødvendigvis ville betyde en reduceret effektivitet for skibet. Statoil afviste leverandørens anmodning om at beregne en mulig betydning for effektiviteten og stod fast på kravet om en lavere rate. Det kostede leverandøren 100 mio. norske kroner over seks måneder.

Den norske stat ejer 67 pct. af Statoil, men som ShippingWatch tidligere har beskrevet, afviser den norske regering at skride ind over for olieselskabet.

"Ansvaret for at foretage små og store kommercielle beslutninger for at sørge for den bedst mulige forretningsmæssige drift af selskabet ligger hos selskabets bestyrelse og ledelse. Det gælder også nødvendige tiltag for at opnå omkostningsreduktioner," udtaler politisk rådgiver Elnar Remi Holmen i Olje- og Energidepartementet til Sysla.no.

Branchen bekymret for Statoils magt

Norges regering afviser at irettesætte Statoil

Frygt for oliemangel efter nedskæringer på 1 billion dollars