Norges oliebranche tror på prisstigning i 2017

De mange besparelser i olie- og gasindustrien vil snar medføre stigende priser, vurderer analysehus.
Foto: Marit Hommedal - Statoil
Foto: Marit Hommedal - Statoil
AF RITZAU FINANS

En ny analyse fra analysefirmaet Wood Mackenzie viser, at olie- og gasselskaber globalt skærer i udgifterne til søgning efter oliefelter og investeringer i branchen. Hele 1000 mia. dollar bliver udgifterne nedsat med i perioden fra 2015-2020 ifølge analysefirmaets prognoser.

Det skriver Dagens Næringsliv.

"Nu begynder vi at se effekten af nedgangen i investeringerne, som betyder nedgang i produktion og udbud. Wood Mackenzies prognose, som lyder på en reduktion på 4 pct. af udbuddet næste år, er betydelig. Vi forventer, at denne reduktion vil betyde, at markedsbalancen skifter fra stort udbud til knaphed. Knapheden forventer vi vil betyde, at oliepriserne stiger," siger analysechef Harald Nypan fra Norsk olje og gass, som er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for olieselskaber og leverandører.

Wood Mackenzie anslår nu, at omkostningerne til udvikling og søgning efter nye oliefelter vil være 22 pct. lavere end anslået for to år siden. De største nedskæringer står den amerikanske skiferolieindustri for, men også Rusland skærer kraftigt ned. Derimod holder blandt andet Saudi-Arabien sine investeringer oppe ifølge Wood Mackenzie.

"Når Statoil siger hop, så hopper du" 

Skibsejer dropper konkursbegæring mod Viking Supply 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også