Flere partier vil gerne genforhandle Nordsøaftalen med Mærsk

Dansk Folkeparti, Kons. og V er friske på en ny aftale, mens RV som sidste forligspartner er skeptisk.
Foto: Maersk
Foto: Maersk
JENS NIELSEN

Der er betydelig lydhørhed på Christiansborg over for Mærsks problemer med at få økonomien bag Nordsøolien til at hænge sammen.

Både Dansk Folkeparti og De Konservative er klar til at ændre i Nordsø-forliget, som ellers skulle løbe ind til 2042, skriver DR.dk.

"Vi er villige til at genforhandle Nordsø-aftalen for at sikre, at der er råd til at investere i Nordsøen, så vi kan få hentet olien op", siger Brian Mikkelsen, finansordfører for De Konservative, til DR.dk.

Mærsk har meldt ud, at dets Tyra-platforme skal genopbygges for op mod 30 mia. kr. Det er usikkert, om den investering kan betale sig med de nuværende oliepriser – og med de aftale-rammer, som Mærsk er underlagt i kraft af Nordsø-aftalen.

Samfundsøkonomisk mening

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har ved flere lejligheder slået fast, at han er klar til at ændre på forholdene for selskaber, der henter olie og gas op af Nordsøen.

Det er dog usikkert, hvor vidt det kan ske med accept fra det fjerde medlem af forligskredsen bag Nordsø-aftalen fra 2003, de Radikale:

”Hvis regeringen inviterer til forhandlinger, kommer vi selvfølgelig og lytter til regeringens argumenter, men vores udgangspunkt er, at der skal være rigtigt gode grunde til at ændre reglerne, og at en fortsættelse af aktiviteterne i Nordsøen også skal give samfundsøkonomisk mening,” siger partiets finansordfører Martin Lidegaard, til DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også