Trist sommer afløses af sløj september

Selv råvarer kender til den særegne fornemmelse, når det er sidst på måneden, og det med værdierne ikke ser for godt ud.

De internationale råvaremarkeder er præget af månedsafslutningen, mens weekendens udtalelser fra centralbanksymposiet i Jackson Hole i USA vurderes.

På oliemarkedet står august til igen af være en måned med prisfald. Og der er ikke meget som tyder på, at markedet vil ændre karakter i september.

"Tilbagetrækningen i prissætningen kommer tilbage til markedet, og ikke meget har ændret sig på leveringsfronten. Vi forventer ikke at se nogen ændring i volatiliteten, men vi forventer, at der er større sandsynlighed for prisfald end prisstigninger," siger råvareanalytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg News.

Mandag morgen ligger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, i 49,08 dollar mod 50,05 dollar fredag aften.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 44,45 dollar mod 45,22 dollar fredag.

Guldet venter på renten

På guldmarkedet er det første og fremmest den amerikanske centralbanks kommentarer gennem de seneste dage, der styrer prissætningen.

"Vi er nu næsten i september måned og markedet vil begynde at se på, hvad Federal Reserve vil gøre med renten," siger David Lennox.

Kommentarerne har peget i retning af, at en forhøjelse af renten langt fra er udelukket på det kommende møde i Federal Reserve i september.

Fredag aften noterede centralbankens St. Louis-chef, James Bullard, at de amerikanske nøgletal er gode, og at Federal Open Market Committee ikke bør ændre prognoserne for økonomien trods de volatile finansielle markeder, og fra Federal Reserves Cleveland-afdeling vurderede Loretta Mester, at den amerikanske økonomi er stærk nok til at modstå højere renter.

Klar til højere inflation

Lørdag var det centralbankchef Janet Yellens højre hånd, Stanley Fischer, som vurderede, at inflationen er klar til at bevæge sig opad, og mens han var omhyggelig med at understrege, at det ikke skal opfattes som et signal om en forestående renteforhøjelse, udelukkede han på ingen måde muligheden.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1134 dollar mod 1136 dollar fredag.

På markedet for industrimetallerne har det i forvejen underdrejede marked fået endnu en negativ nyhed at forholde sig til, idet den japanske industriproduktion skuffede i juli.

De svage tal kommer efter den positive overraskelse måneden før. Industriproduktionen faldt 0,6 pct. i juli på månedsbasis, hvor der estimeret en stigning på 0,1 pct.

Et ton kobber koster mandag morgen 5114 dollar mod 5131 dollar fredag.

Olieprisen voksede 10 procent torsdag

Olie: Lettet stemning men uden stor priseffekt

Analytikere forventer fladt resultat fra Rockwool

Prisfald aftager i takt med let positiv aktietrend

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også