Kinesisk opbremsning sender råvarer endnu længere ned

Overproduktion og vigende efterspørgsel rammer fortsat olieprisen.
RITZAU FINANS

Der er mismod og negativ stemning på råvaremarkederne mandag morgen.

Weekendens skuffende kinesiske data for såvel producentpriser som eksport tegner et dystert bille af den umiddelbare fremtid for både olie og industrimetaller.

De kinesiske producentpriser faldt 5,4 pct. i juli, og priserne er nu faldet i 41 på hinanden følgende måneder. Analytikerne havde ventet et fald i producentpriserne på 5,0 pct.

Og eksporten i samme måned skuffede på det kraftigste med et fald på hele 8,9 pct. i juli. Analytikernes estimat for juli lød på et lille fald på 0,3 pct.

På oliemarkedet har analytikerne længe slået på den nuværende overproduktion og den vigende efterspørgsel, og den problematik er ikke blevet mindre væsentlig af weekendens data.

"Det handler stadig om forsyningerne. Der er ikke ret meget der taler for højere priser," lyder det fra råvareanalytiker Jonathan Barratt fra Ayers Alliance Securities i Sydney over for Bloomberg News.

Mandag morgen ligger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, i 48,30 dollar mod 49,05 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 43,65 dollar mod 44,45 dollar fredag.

Blandt industrimetallerne rammer den kinesiske opbremsning direkte ned i det i forvejen noget underdrejede marked.

"Betingelserne for efterspørgslen vil være stærkt udfordrende de næste par år. Kinas økonomi vil stabilisere sig med der kommer ikke til at opstå en stærk efterspørgsel, så markedet og råvarepriserne vil holde sig ret meget i ro," vurderer chefanalytiker Mark Pervan fra Australia & New Zealand Banking Group i Melbourne over for Bloomberg TV.

Et ton kobber koster mandag morgen 5130 dollar mod 5155 dollar fredag eftermiddag.

For gulds vedkommende er øjnene rettet mod den amerikanske centralbank og den pengepolitiske komites ageren i kølvandet af fredagens arbejdsmarkedsrapport.

Rapporten var blandet og uden den bekræftende indikation om, at september bliver afsæt til den ventede række af renteforhøjelser.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1095 dollar mod 1098 dollar fredag.

Investorer: Dong bør sælge olie- og gasforretning

Myllerups tre bud på at få mere olie op af Nordsøen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også