Hvis man venter en forkromet løsning på, hvordan olieudvindingen fra de aldrende anlæg i Nordsøen kan boostes, kan man godt tro om.

Sådan lyder den første udmelding fra den nytiltrådte forskningsdirektør for DTU’s forskningssektion ”Production Facilities & Material Research and Design”, Claus Myllerup, som i går blev udnævnt til sin nye stilling på det purunge Olie og Gas Center.

Han skal populært sagt komme med en plan for, hvordan Danmarks oliereserver kan udnyttes maksimalt, og recepten ligger i flere små tiltag, forklarer han i et interview med ShippingWatch.

Mærsk: Der er mere bid i Nordsøen

Her giver han også tre bud på, hvordan man kan nå at få olien op, inden det vindue, der er de aldrende anlægs levetid, lukker definitivt for rentabiliteten i olieudvindingen i Nordsøen.

For at forstå sammenhængen giver Claus Myllerup dog først et billede på, hvordan produktionen af olie i Nordsøen ser ud.

”Hvis man forestiller sig, at olieproduktionen i Nordsøen er en nedadgående kurve, der går mod nul over en tyve-årig periode, så ophører produktionen måske ved ti år på grund af aldrende platforme. Hvis du kan tage den del af produktionen, der ligger over ti år og hente den ind på den rigtige side, vil det være en nettogevinst for Danmark. Det er det, vi satser på med vores tiltag. Den anden er at prøve at flytte de ti år ved at forlænge platformenes levetid,” siger Claus Myllerup om strategien for DTU’s Center for Olie og Gas.

Storbritannien planlægger lavere olieskat i Nordsøen

Færre mandetimer

I denne sammenhæng er de ti år et billede på, at de mange anlæg, blandt andet Gorm, Thyra, og Dan efterhånden er så gamle, at de skal tages ud af drift. Men indtil de det sket, er det med at få mest muligt ud af dem.

Det vil Claus Myllerup gøre ved at "teknologioptimere" de nuværende med en palette af småtiltag, så der ad den vej kan blive råd til nye anlæg og nye boringer.

”En banal ting: Vedligeholdelsesregimet på platformene indebærer, at en masse mennesker skal lave målinger. Hvis moderne måleudstyr kunne eftermonteres uden at forstyrre driften, ville man kunne reducere antallet af mandetimer, sikkerhedsrisikoen for personalet og udgifterne dertil, dvs. driftsomkostninger. Så frigør man midler til ekstra investeringer i udvikling af felterne,”siger Claus Myllerup og fortsætter:

”Et andet eksempel er belægninger i de ældre rørfremføringer og op til anlæg. Oprensning er ikke nemt, men med moderne teknologi kan man fjerne belægninger. Så kan man øge gennemstrømningen og få mere olie op i det vindue, der er anlæggets begrænsede levetid,” siger han.

IT skal finde nedbrudsmønstre

Som det tredje eksempel på øget udvinding nævner han brugen af Big Data, et fænomen, hvor man bruger computerkraft til ikke alene at indsamle, men også beregne datamængder, der kan vise sammenhænge, som ikke er synlige med det blotte øje.

”Man bruger Big Data til at se på nedbrudsmønstre – hvad går i stykker på tværs af platformene i Nordsøen og er der mønstre, der afslører, at man kan spare og forbedre hensigtsmæssigt. Vi taler marginale omkostninger på det enkelte anlæg, men som samlet giver en stor besparelse på tværs af alle anlæggene, for eksempel på at en reservedel holder længere, end først antaget,” siger han.

Se Hejre-feltet blive udviklet

”Med den moderne teknologi, vi har, og det syn, vi har på Nordsøen, så er der kun en vis procentdel af olien, vi kan få op, og der efterlades meget dernede. Vores anlæg kan være forældede, så jo mere vi får op, mens anlægget er driftssikkert, jo flere midler er der til nye anlæg,” siger Claus Myllerup.

Han pointerer, at det er tiltag, der kan foregå inden for den eksisterende økonomiske ramme, hvor der allerede er en oliepris så lav, at det ”gør ondt at lave olie i Nordsøen”. Energistyrelsen forudser dog at Danmark inden for en meget overskuelig fremtid vil blive nødt til at nettoimportere olie og Myllerup pointerer, at de forskellige teknologier ikke så meget kan rokke ved billedet på ti år, som den kan forøge den volumen af olie man kan få op, mens tid er.

Kraftcenter skal konkurrere

Med Claus Myllerups tilgang på DTU, håber han at kunne være med til at løfte olieforskningen helt op på niveau med de bedste, som han nævner som værende Trondheim, Houston og universitet i Massachusetts, MIT. Og selvom han kommer fra topforskningscenteret for olieforskning i Singapore, mener han at DTU har endnu bedre forudsætninger for at bevæge sig blandt eliten inden for olieforskning. For der er en luksus forbundet med at have en engageret operatør i ryggen.

”Hvor vi før havde adgang til kunder, som vi måtte spørge om data, kan vi med Mærsk som operatør i ryggen få alt det data, vi har behov for”, siger han.

”Vi kommer til at bide skeer med de bedste,” siger han og tilføjer, at han gerne vil være med til at sætte DTU’s Center for Olie og Gas på verdenskortet, så kommende ingeniørtalenter får øjnene op for, at der sker noget spændende inden for olie og gas i Danmark.

Olieprisfaldet er ved at bide sig fast