Oliegigant fordoblede bundlinjen i Danmark

En af verdens største serviceleverandører inden for olie og gas lavede sidste år sit bedste resultat nogensinde i Danmark og forventer at kunne holde niveauet i 2015 trods massivt prisfald.
Foto: Hjalmar Otto Fjøsne/Aker Solutions
Foto: Hjalmar Otto Fjøsne/Aker Solutions

Amerikansk-schweiziske Weatherford er en af de helt store spillere inden for service og produkter til olie- og gasbranchen, og selskabet kan se tilbage på et yderst fint 2014 i Danmark.

Det danske datterselskab - Weatherford Danmark - har således afleveret et regnskab, som er det bedste siden indtoget på det danske marked i 2010.

Selskabet, som har adresse i Esbjerg, øger således driftsresultatet fra 21 mio. kr. i 2013 til 35 mio. kr. for 2014, og på bundlinjen bliver det til et overskud på 30 mio. kr., hvilket næsten er dobbelt så meget som de 16 mio. kr., som selskabet hentede i 2013.

I den kortfattede ledelsesberetning skriver Weatherford Danmark, at "overskuddet er linje med forventningerne" og tilføjer samtidig, at hvor resten af branchen er hårdt presset af det massive fald i oliepriserne, så forventer den danske afdeling at kunne holde niveauet.

"Energisektoren står i øjeblikket over for en udfordrende periode på grund af den lave oliepris. Men med fortsættende fokus på omkostninger for at møde markedsvilkårene så forventer selskabet, at aktiviteterne og indtjeningen for 2015 vil være i det samme niveau sammenlignet med 2014," står der i årsrapporten, som er aflagt 29. maj.

Det må siges at være i strid med udviklingen for selskabet internationalt, hvor selskabet flere gange haft sparekniven fremme på grund det massive fald i olieprisen siden midten af 2014. Så sent som i april forøgede Weatherford således antallet af medarbejdere, der står til en fyreseddel i løbet af 2015, til ikke mindre end 10.000.

I den danske afdeling skruede man i 2014 omvendt op for medarbejderstaben, eftersom der ved udgangen af 2014 var 45 ansatte på lønningslisten mod 32 året før.

Oliegiganter med historisk dårlige resultater

Nye fald i olieprisen tirsdag

Olieprisfaldet er ved at bide sig fast

DF: Energistyrelsen skal flytte ud af København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også