Storbritannien planlægger lavere olieskat i Nordsøen

Der kan være godt nyt på vej fra den britiske finansiminister til bl.a. Dong Energy og Maersk Oil, som begge har britiske olieaktiviteter.
Foto: Øyvind Hagen - Statoil
Foto: Øyvind Hagen - Statoil
RITZAU FINANS OG DANIEL LOGAN BERG-MUNCH

Mindre end to døgn før fremlæggelsen af en ny finanslov i Storbritannien svirrer rygterne om en sænkning af beskatningen på udvinding af olie i den britiske del af Nordsøen.

Det skriver BBC mandag aften. Udover den britiske selskabsskat på 30 procent betaler oliesektoren også en tillægsskat på omkring 30 procent. Og det er tillægsskatten, branchen plæderer for at få sænket til 20 procent som følge af prisfald på olie, og noget tyder på, at regeringen er lydhør.

Skatteminister Danny Alexander siger til BBC, at det er vigtigt at støtte branchen i Nordsøen for derved at medvirke til, at olie- og gasselskaberne kan have tillid til deres investeringer på den lange bane.

Ændringen har efter sigende til formål at stimulere efterforskningen af olie og gas for at imødekomme det faktum, at en række ældre oliefelter nærmer sig slutningen af deres levetid. En moderniseret investeringsgodtgørelse, der forventes offentliggjort onsdag, vil generere skattelettelser på alle nye investeringer, inklusiv efterforskning.

Frygt for tabte jobs

Danny Alexander forklarede endvidere, at han vil sikre sig, at industrien ikke nedlægger faciliteter, der ellers ville blive økonomisk bæredygtige, når olieprisen vender tilbage til et mere stabilt og normalt niveau, skriver Financial Times.

Den faldende oliepris har især i Skotland skabt frygt for, at tusindvis af arbejdspladser kan være i fare for at forsvinde samt at visse aldrende felter, der er blevet gjort urentable af den lave oliepris, vil blive opgivet tidligere end forventet.

På børsen stiger flere olieaktier tirsdag. Premier Oil ligger 6,5 procent højere og er den mest stigende aktie i Europa Stoxx 600-indekset. BP stiger med 1,5 procent, mens Shell ligger 1,5 procent højere.

Fremgangen sker på trods af, at prisen for en tønde Brent-olie falder med 0,8 pct. til 53,50 dollar. Det er det laveste niveau siden slutningen af januar.

IEA advarer om nyt olieprisfald

Olieprisen falder grundet store lagre og overudbud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også