Goldman Sachs er på vej ud af kulminen

Dong-partneren ser ud til at være på vej til at trække sig helt ud af udvinding af råstoffter med salg af underskudsgivende kulminer i Colombia.
Foto: Richard Drew, AP/Polfoto
Foto: Richard Drew, AP/Polfoto

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er på vej til at blive mere grøn. Om end ikke helt med overlæg. Dong-partneren ser ifølge Wall Street Journals kilder ud til at sælge sine kulminer i Colombia og derved trække sig helt fra råstofsudvinding. For de lave kulpriser har i årevis fået minerne til at give underskud.

Goldman Sachs ejer to miner i Colombia, hvoraf den seneste blev købt i 2012. Men siden er det kun gået nedad for minerne, der foruden faldende kulpriser har været præget af protester, hvor kvinder og børn har blokeret minerne i protest over dårlige arbejdsforhold.

Rygterne om salget, der i så fald vil ske med underskud, kommer samtidig med at den USA's centralbank overvejer nye restriktioner for, hvordan kommercielle banker kan producere, opbevare og sælge råstoffer.

Sidste efterår konkluderede et udvalg i det amerikanske senat, at sådanne forretninger er fyldt med potentielle interessekonflikter og medfører systemiske risici for bankerne. For når bankerne ikke blot handler med råstoffer men også producerer dem, kan det medføre uretmæssige fordele for bankerne og muligvis være medvirkende til prismanipulation, mente udvalget.

Goldman Sachs fastslår, at råstoffer fortsat er et vigtigt område. Bankens råstofforretninger udgjorde dog kun 1,5 mia. dollar (10 mia. kr.) i 2013 mod 3,4 mia. dollar (22,7 mia. kr.) i 2009, skriver Wall Street Journal.

Naturgas presser kul

Dong vinker helt farvel til kul på Avedøreværket

Danske elkunder betaler for Goldmans kabelkartel

Finanskrise-hovedrolle: Nu har vi kurs mod klimaboble

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også