BP-nedskæringer rammer biofuels-satsning

Sparerunden hos den britiske energigigant medfører, at BP skiller sig af med aktiviteter inden for andengenerations bioethanol, forlyder det.
RITZAU FINANS

Britiske BP har i forbindelse med overordnede nedskæringer, som skal ses i lyset af de faldende energipriser, besluttet at skille sig af med sine aktiviteter for cellulosebaseret bioethanol. Det skriver Biofuels Digest.

Nedskæringerne ventes primært at ramme administration og back office-aktiviteter, men andre aktiver har BP også set på, herunder altså selskabets program for lignocellulose-ethanol (LC).

"BP har informeret de ansatte om et skift i fokus for vores globale biobrændstofforretning," siger selskabet til Biofuels Digest og tilføjer, at BP vil søge et salg af sin forretning for cellulose-ethanol.

Selskabet mener stadig, at der er værdi i programmet, men har valgt at fokusere investeringerne på øget lønsomhed og skala for sine aktiviteter inden for biobrændstof fra sukkerrør i Brasilien.

Beslutningen får betydning for et demonstrationsanlæg i Jennings, Louisiana, et teknologicenter i San Diego, råmateriale-aktiviteter i Florida samt visse aktiviteter i Brasilien og centralt.

En kilde siger til Biofuels Digest, at det ikke er overraskende, at BP vælger at konsolidere i Brasilien.

Beslutningen har ikke nogen effekt på BP's Vivergo bioethanol joint-venture i Storbritannien eller Butamax Advanced Biofuels LLC og Kingston Research Limited.

Samtidig bekræfter BP, at det for nylig har besluttet at stoppe sit sukker-til-biodiesel program, som har været undervejs siden 2008. Aftalen med DSM forlænges ikke og udløber dermed ultimo 2014.

BP taber appelsag om oliespild

Morgan Stanley: Oliepris kan ramme 43 dollar

Faldende oliepris udløser fyringer i BP

Den engelske kirke går i kødet på olieselskaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også