Skiferbaroner lider under lav oliepris

De senestes ugers kraftige prisfald i konventionel olie begynder nu for alvor at kunne mærkes i en af de seneste års mest lovende industrier. Den amerikanske skifer-industri, hvis teknologi til at udvinde olie og gas fra skiferlag ellers har udløst en energirevolution, er presset i knæ. I mandags faldt skiferselskabet Goodrich Petroleum 30 procent på børsen, Continental Resources faldt 5,1 procent, Hess 5,8 procent og EOG Resources 6,8 procent. Det skiver Financial Times.
Og selv om en række af selskaberne hentede lidt af det tabte i går, så tyder intet på, at skifersektoren går mod lysere tid lige med det samme. I følge flere kilder, som Financial Times har talt med, så er Saudi Arabien villig til at lade olieprisen fortsætte sig fald, hvilket vil udsætte skiferselskaberne for den største investor-udfordring, siden de fik deres gennembrud i 2009. For hvor meget er selskaberne reelt værd, når olieprisen falder.
Dyrt for skiferbaronerne
I følge Bob McNally, tidligere rådgiver til Det Hvide Hus, kan Saudi Arabien sagtens tåle at lade olieprisen falde yderligere.
"Hvis olieprisen falder til 80 dollar per tønde, vil det kun koste Saudi Arabien mellem 10 og 20 mia. dollar ud en samlet valutareserve på 750 mia. dollar," siger han til Financial Times.
De kraftige kursfald må formodes at gøre et kraftigt indhug i formuen hos en række af USA' s rigeste personer - personer, der alle har tjent deres formue på skifereventyret. Blandt dem er bl.a. Harold Hamm, stifter og CEO hos Continental Resources. Hans personlige formue er på 11,3 mia. dollar.
Obama kan udløse faldende oliepriser
Relaterede artikler:
Drømmen under jorden
For abonnenter
Amerikanske skiferbaroner kræver eksport-tilladelse
For abonnenter
Olie fra Bakken-feltet højeksplosivt
For abonnenter